Noget om sund(ere) jul og granatæbler

I år er tredje jul vi holder hjemme selv hvilket selvfølgelig betyder at jeg står for alle forberedelserne. Misforstå mig ikke, både mand og mor har tilbudt at hjælpe til, men jeg kan ikke når folk forstyrrer mig i køkkenet så jeg har takket nej – der er jo også nogen, der skal underholde ungerne mens jeg er i køkkenet.

Jeg har dog sagt ja tak til hjælp med at pakke gaver ind så min mand har hjulpet og vi er færdig med dem alle ud over én – vi har fundet en billigt, brugt laptop så den store kan få lov til at spille Minecraft på sit eget.

Maden er der også godt styr på, andet end at jeg stadig ikke er helt god til det der med sprøde svær – men øvelse gør mester! I år tænkte jeg at vi ud over den standard varme rødkålssalat kunne prøve noget lidt andet også. Jeg synes rødkålssalat med appelsin smager rigtig godt, men det kræver jo så også lige lidt granatæblekerner. Nemt klaret, for vi køber da bare en bakke, ikke? Nope, for der var ikke én tilbage i Bilka. Men de havde massevis af granatæbler, så jeg indså at jeg i morgen bliver ekspert i at ordne sådan nogle… Som bonus tog vi en scan-selv kasse og den frøs fast efter vi havde kørt granatæblerne igennem. Hvorfor? “Det problem har vi haft med alle granatæbler i dag, der er intet vi kan gøre andet end at vente og håbe den virker igen lige pludseligt”.

Jeg siger jer – den unge kvinde var meget tålmodig med tanke på at det er lillejuleaften og hun arbejder i Bilka. Jeg havde nok smadret hovedet ind i vægen gentagne gange for at komme hjem fra det menneskemylder og dumme kassesystemer for lang tid siden.

Men ja, jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke ser mest frem til sovs og franske kartofler, for det gør jeg, sund eller ej…

Drenge og Minecraft

Jeg har tit læst og hørt “min dreng har nået den alder hvor han interesserer sig for computerspil og nu ved jeg ikke hvad vi skal lave sammen”, især fra mødre.

Min ældste på 5,5 år har netop nået den alder og jeg kan kun sige YES! Endelig! Jeg føler at jeg har ventet i evigheder på at han faktisk kan finde ud af andet end at swipe rundt på en eller anden Talking-Top app.

Nu er Minecraft af alle ting tilfældigvis sådan noget som jeg selv kan bruge (og har brugt) timevis på. Jeg er typen, der har bygget et helt resort (med 3-etagers hotel, svømmingpools, petting-zoo, tiki-bar og en mega yatch) på et par timer fordi der lige var hyggeligt. Så I kan forestille jer min glæde da jeg fandt ud af, at han nu også synes det er sjovt.

Han har indtil videre spillet det på fars tablet i en prøveversion fordi vi forventede at det (som alt andet) bare var en fase, men drengen er bidt af det, så han får snart en laptop og det fulde spil, og så kan jeg jo godt se hvad jeg kommer til at bruge min aften på 😉

Jeg har aldrig været forældren, der er super god til at lege de der typiske “se, her er en Sleich ko” lege fordi det er dødkedeligt, så at vi nu har både Pokemon og Minecraft tilfælles er skønt. De to små er begyndt at gå vildt meget op i at tegne, hvilket jeg også er enormt glad for, så det føles bare overall vildt lækkert faktisk at kunne nyde mere en 5-10 minutter med dem før man bliver træt (ja undskyld, men vi er ikke alle lige begejstrede for at lege med helt små børn, okay?)

Hvad laver I med jeres børn? Har de også “overtaget” nogle af jeres hobbyer?

Farvel hår!

Farvel hår!

Så fik jeg nok! Tog buzzeren, som ellers er købt til ungernes hår (for ærligt, jeg giver ikke 200 kr per barn for at en eller anden fremmede person kan bruge en time per unge på alligevel at klippe det skævt – sorry, men så stiller sidder mine unger bare ikke) og klippede mit eget hår.

Altså, jeg klippede mig ikke skaldet, selvom jeg må indrømme at tanken og lysten har været der en god del gange efterhånden. Men mit hår er slidt tyndt og er fuldstændigt ødelagt takket være kronisk sygdom, og ja… det ser bare meget lidt kønt ud med hår, der er knækket så meget af, at jeg ligner én, der er ved at blive skaldet før tid.

Mit før-billede, med mit meget tynde hår


Så jeg satte mit hår i to rottehaler, delte op med elastikker, og klippede under elastikken med buzzeren. Bum! Så var dét ligesom overstået og jeg stod med en meget sølle, tynd tot hår i hånden. Et par sekunder efter var den anden tot også røget og ud kom elastikkerne for at afsløre et meget lækrere, better-looking hår. Hvem skulle have troet at den lille mængde hårstrå var tungt nok til at trække så meget ned?

Indrømmet, det er ikke 100% lige bagved, men det er alligevel meget bedre end før, og jeg ved det bliver nemmere at vaske og holde ved lige. Eneste minus er, at mit hår er meget dårligt til fugt, så jeg kommer til at ligne en svamp de næste par måneder hver gang det regner, men så kan man jo heldigvis tage en børste med i tasken.

PS. Undskyld for det GIGANTISKE billede af mit fjæs – det tog mig et kvarter overhovedet at gennemskue hvordan man sætter billeder ind efter opdateringen, og har da slet ingen anelse om hvordan man ændrer i størrelsen…