10 ting, de ikke fortæller dig om at være mor

Yeees, der er nok en 100 variationer af denne liste rundt omkring på nettet, men jeg tror oprigtigt på, at den er forskellig fra person til person, afhængig af én selv og selvfølgelig ens barn/børn. Derfor får I lige mine 10 ting og så kan I jo se om det samme er/var gældende for jer.

1. Du kommer aldrig til at sove igen

En klassiker. Men ærligt, det passer. Jovist, du kommer da til at sove bedre og længere jo ældre barnet bliver, men det det med at sove til kl. 12 om lørdagen kommer kun til at ske hvis du er dødelig syg og/eller manden er i godt humør.

2. Du kommer til at spise rester.

Og her snakker jeg ikke om nedfrosne rester, der bare skal tøes op. Jeg snakker om de rester, der bliver tilbage på tallerkenen efter at ungen er færdig med at maltraktere spise maden. Der er en god sandsynlighed for, at det har været inde i nogens mund allerede. Du lærer at være ligeglad.

3. Du får en indædt lyst til at slå alle folk med “gode råd” i gulvet.

Der findes sikkert nogen, der gerne vil høre på mor/moster/søster/svigermor og deres gode råd, men de fleste af os vil faktisk helst bare gerne gøre det som vi vil – enten fordi vi ved hvordan det skal gøres (intuition er altid godt) eller fordi det slet og ret er federe ikke at få at vide, hvad man har gjort forkert (har I nogensinde glemt at putte ble på barnet igen? Det kan ikke anbefales når de er nyfødte og stadig skider om natten, in case anyone was wondering…). Man tror man er klar til pænt at fortælle moster Karen, at tak, men vi gør det på en anden måde. I virkeligheden er man usikker og hader moster Karen for overhovedet at blande sig, og udvikler derfor en stærk lyst til at slå hende med stegepanden. PS – det går over som ungen bliver større og/eller du bliver mor for anden gang.

4. Du kommer til at lære at være meget komfortabel med andres kropsvæsker

Min ældste søn var kun én dag gammel da vi stod og skiftede ham (ja, vi – dengang krævede det to mennesker om ét barn. Nu dør vi af grin over os selv dengang). Jeg bukker mig ned efter en sok LIGE som han projektil-skider… hen over mit hovede. Jeg hørte englene synge. At han så en dag senere gennemsked ALT sit og mit tøj (og jeg mener alt) er en anden side af sagen. Tis, bræk, gylp og snot er også en daglig ting, du lærer at ignorere.

5. Du ligger mærke til ALLE potentielle farer

Den kuglepen, du normalt ligger hensynsløst på bordet? Potentielt våben til at stikke øjet ud med. Døren? Skal lukkes så ungen ikke falder ned af trappen. Aftensmad? Glemt alt om at sidde ned hvis du har et åbent køkken for den varme ovn er som en magnet for den lille. Ligemeget hvor du befinder dig er din hjerne i mommy-mode og du opfatter samtlige mulige fare for den lille. Det er trættende men også enormt nødvendigt.

6. Du indser virkelig meget hvor meget det IKKE er en joke, når dine venner med børn siger, at de aldrig kan gå på toilet i fred.

Jeg kunne ikke engang tisse hvis min mand (dengang kæreste) sad i stuen mens jeg var på toilet, med to lukkede døre mellem os. Det var jo møgpinligt hvis han hørte tisset ramme toilettet (den kender vi alle, ikke?). Nu er der åbent hus hver gang jeg tisser og jeg har opgivet at gøre noget ved det. #2 gemmer jeg dog til mig selv. Dog ikke til alles tilfredsstillelse; den anden dag spurgte A på 5 år hvorfor “der er noget rødt på døren” (den lille dims på låsen). Fortæller ham at det er fordi døren er låst. Han tager fat og rykker i håndtaget. Jeg siger, at han må gå nedenunder og tisse på det andet toilet hvis han trænger. “Jeg skal slet ikke tisse mor” *fortsætter med at rykke i døren*…

7. Du tror du husker alle de der børnesange fra børnehaven

Men det gør du ikke. Og hvis du husker bare nogle af dem, har de i de mellemliggende 20-35 år fundet på et hav af nye du overhovedet ikke kender.

8. Du kommer til at lære dem igen

Og det er kun de samme 3, du kan huske ungerne gider at høre. Jeg ville ønske at jeg ærligt kunne sige, at jeg ikke kan samtlige versioner af Baby Shark udenad, men det kan jeg ikke… og jo, dansen er inkluderet!

9. Du kommer til at blive en af “de der” mødre, der tager tonsvis af billeder af din unge.

Det er ikke fordi alle skal kigge på lille Ole hele tiden, men han gør bare SÅ mange sjove ting som du bare MÅ fange på billede. Og pludseligt har du 6.000 billeder på et halvt år og dit Goolge Photos beder dig om at opgradere til 17 kr ekstra om måneden fordi du er løbet tør for plads.

10. Du kommer til at være enormt udkørt

Ingen form for træthed kan sammenlignes med at være mor. Min ældste var high-need baby og så fik vi jo tvillinger i anden runde. Som bonus er jeg kronisk syg så jeg er bare 98% død det meste af tiden. Det er en underdrivelse at påstå, at jeg er træt. Men det er alligevel det hele værd 😉

Hvad med jer? Kan I kende det? Har I selv noget andet at tilføje?

Bil, hår, statsborgerskab og klamme marreridt

Dommen over bilen er totalskadet. Det er SÅ surt og jeg kan bare ikke slippe følelsen af, hvor fucking unfair det er, at han slap med 3 ridser og jeg må opgive min bil. For jo da, der bliver udbetalt erstatning. Men man kan ikke få lige så god en Aygo til de penge som den jeg havde, for dén var jeg meget heldig med.

I stedet er jeg ved at kigge efter en SMART. Den er godt brugt men da den kun er til mig, vælger vi at bide i det sure æble og side ældre bil men flere penge mellem hænderne. Vi bruger nemlig ikke hele forsikringspræmien på bilen, da det frigiver lidt ekstra pusterum i en økonomi, der har været max presset i over et år nu.

Fx. koster det 1200 kr at ansøge om dansk statsborgerskab, så selvom jeg bestod prøven for 2 år siden har jeg stadig ikke fået søgt da der ikke har været råd. Nu er der! Der er også til at dække det evt. hul, der måtte blive, hvis jeg ikke finder en praktikplads i tide, for der er faktisk kun en måned til jeg er færdig på skolen. Jovist er der skolepraktik og den sætter jeg pris på – men at mangle 8.000 kr om måneden kan hverken jeg eller banken leve med.

I går ville jeg, for første gang i 8 år, farve hår. Som teenager brugte jeg meget længe på at lede efter en rød hårfarve, der kunne dække mit mørkebruune hår uden at jeg skulle afblege det først – uden held. Det endte altid med sådan et rødligt skær i det mørkebrune. Det er pisselækkert og lige præcis dét jeg var i humør til, nu hvor jeg skal ud at lede efter praktikplads og se voksen og frisk ud.

NÅ MEN, mine damer og herre – jeg fandt den! En hårfarve så dækkende at min 18-årige jeg ville have være pavestolt! Mit 25-årige jeg er knapt så begejstret. Farven er skøn, men den er så lys at jeg ser udvasket og syg ud. Ikke helt det jeg havde håbet at opnå, må jeg indrømme. Jeg må finde mit 18-årige jegs give-no-fuck attitude frem igen indtil det ikke er så friskt mere og kan farves om igen.

Ud over det har jeg hele natten haft marreridt. Det har jeg næsten hver nat og det har stået på siden jeg var barn, så intet nyt i det. Men jeg drømte at mine børn var døde og jeg vågnede med møgondt i hovedet og helt ondt i sjælen. Jeg ved godt at det bare var en drøm og FUCK hvor jeg priser mig heldig for dét. Samtidig ved jeg også at det er et levende marreridt for andre forældre, og det er min absolut største frygt, så nu sidder jeg faktisk bare hjemme i sofaen og får fravær mens jeg prøver at overbevise mig selv om, at det var bare en drøm, det var bare en drøm… Puha.