Barselsgaver

Som mor til tre drenge skal jeg være den første til at indrømme, at jo flere unger man får, jo færre ting er der at ønske sig til diverse særlige lejligheder. Omvendt synes jeg også det er rigtigt svært at finde på noget ordenligt og brugbart til venner og familie, der er over deres første barn, for jeg hader at give gaver bare fordi det er påkrævet.

Især barselsgaver synes jeg er nærmest umulige, for de er jo primært mindre gaver og så ender det ofte i de samme kedelige ting, som forældrene i forvejen har 100 stykker af – vaskeklude, sutter, rangler, stofbleer, grimme bamser… Ærligt, vi ved jo alle godt at det ikke ligefrem er sådan, at forældrene ville stå og mangle hvis man ikke lige kom med den monsterdyre 3-paks stofbleer til 289 kr.

Med ungangspunkt i egne oplevelser og det faktum at jeg selv skal til at finde på en barselsgave snart, er her et par idéer jeg personligt har været glad for eller ville blive glad for hvis der en gang skulle komme en fjerde unge her i huset 😉

1. Sophie the Giraff.

Denne ting er simpelthen SÅ dyr af et bidedyr at være. Min mand var godt nok skeptisk da jeg købte den til vores søn (og det var jeg indrømmet også) men hold op, hvor er den det mest geniale stykket noget-som-helst, der er blevet lavet til babyer. Den er nem at gribe fat i med små, bøvlede fingre, der er masser at bide i, og så er den helt fri for alt muligt bras. Den er 100% min yndlingsting til babyer ever.

2. Bøger

Jeg er bogorm så selvfølgelig er de med på listen. Men helt ærligt så er de guld værd når baby bliver lidt større. Børnebøger er faktisk enormt dyre fra ny af, især de bedre af dem, og det er ofte en ting man ikke har for mange af derhjemme (og selv hvis man som os har godt fyldt op så er der altid  andre bøger, som man kan glæde ungerne med). Som bonus kan de større søskende også få glæde af gaven.

Nogle af de rigtige gode bøger er disse – der er en H.C. Andersen udgave og en Brødrende Grimm udgave. De koster ca. 300 kr, lidt mere hvis der skal trykkes navn i. Vores unger har fået dem (af os)  i rød og med navn i, og jeg ser rigtig meget frem til at kunne læse godnathistorier for dem – pt. er vi stadig ved Pletbøgerne hos den store så der går dog nok noget tid 😉

3. bObles

Herhjemme er vi store fan af bObles. De er selvfølgelig møgdyre generelt set men kyllingen koster kun i omegnen af 300 kr så det ligger i den rigtige ende af skalaen. Kyllingen er super god til de helt små da de kan øve at ligge på maven og styrke nakken på den, og til større søskende kan den bruges til at træne balance på eller som “trædesten” i en bane.

4. Pænt sengetøj og lagner

Jeg ved ikke med jer, men mine unger har for vane med at tisse igennem, kaste op eller dét, der er værre, gerne samtidig og helst når det meste af sengetøjet er til vask. Da min ældste var lille har vi SÅ mange gange måtte bruge vores egne lagner eller håndklæder, fordi vi simpelthen er løbet tør midt om natten.

Sengetøj og især lagner kan man aldrig få for mange af og det er bare ekstra fedt at få et lækkert sæt i stedet for de helt billige lagner fra IKEA man selv har købt, fordi man ved de alligevel bliver overskidt…

5. Tøj i større størrelser

Jeg frabeder mig altid  tøj til jul og fødselsdag for når man har tre børn af samme køn, så er der simpelthen intet behov. Desuden er det ofte enten meget fint med yderst  upraktisk tøj man får foræret eller også er det simpelthen bare ikke noget man nogensinde ville putte sig barn i. Men hvis man nu insisterer på at det SKAL være tøj man giver, så er det bedst at give til i mindst str. 62 – jeg kan med sikkerhed love for, at en mor til 2-3-4 børn har mere end rigeligt i de helt små størrelser, og de vokser sig alligevel ud af dem før man kan nå at blinke.

6. Gave til mor (og far)

Jeg er typen, der ikke mener at gaven skal  være til baby, eftersom baby absolut intet forstår eller har behov for, for den sags skyld. Mor, til gengæld, kan have behov for en masse – en god creme til kejsersnitarret, en snackkurv med ting der kan give lidt energi når der ammes eller baby er oppe for 8. gange om natten, en hårkur, en lækker pose kaffe… hvad som helst der kan give en lille smule følelse af velvære i de første pressede par uger.

Far kan man selvfølgelig også vælge at give gave til hvis man synes han har gjort en stor indsats med at holde mor i hånden mens hun gjorde alt arbejdet 😉 Har hørt at øl skulle være et hit hos de fleste.

7. Gave til søskende

Som søskende er det hårdt at se på, at alle gæster kun har interesse i den lille nye og at han eller hun så oven i købet får gaver når de ikke gør. Jeg vil til enhver tid anbefale at man OGSÅ køber en gave til eventuelle søskende, men da det ikke altid er en mulighed for alle (jeg har fx. intet pengetræ i baghaven) så er det altså 100% okay at “nøjes” med at købe en gave til de større søskende og unlade til baby. Jeg lover at mini er helt  ligeglad 😉

8. Mad

I den ene eller anden form. Jeg tvang min mand til at hjælpe mig med at lave mad til fryseren til de første 14 dage. Han synes jeg var helt skudt i hovedet – indtil vi kom hjem med tvillingerne og selv det at varme foliebakkerne op i ovnen krævede alt vores overskud; så kom han pludseligt undskyldende for han kunne udmmærket se hvor meget det havde reddet for os.

Man får bare ikke meget eller synderligt nærende mad de første par uger som nybagt forældre. Det er super lækkert hvis man som besøgende kommer med hjemmebagte muffins, boller, pølsehorn eller hvad ved jeg. Hvis man har tid til at lave aftensmad (evt. hjemme hos én selv så man ikke efterlader en masse gris i køkkenet og forstyrrer i for lang tid) til de stakkels trætte forældre er det også fantastisk, men ellers sælger hungry.dk og lignende sider heldigvis også gavekort 😉

Det skal for god ordens skyld siges, at jeg ikke er sponsoreret af nogen som helst; alt, der er nævnt i indlægget eller er linket til, er af eget valg og baseret på mine egne oplevelser med produkterne.

Nu må jeg godt sige det…

Nu må jeg godt sige det…

Min veninde har født! Jeg er selv herre-mega-fucker skruk (og har faktisk været det siden mine twins blev født – de er 21 mdr nu men yderst lækre børn, så det er svært at lade være 😉 ) så jeg lever lige lidt gennem de billeder af små tær og bittesmå fingre, hun sender.

Min søn har “a thing” når det kommer til babyer; jeg har mistet mange gange i vores forsøg på at få nr. 2 (12 gange, for at være præcis) og gange før tvillngerne sad vi og spiste. Jeg havde med vilje ventet til jeg var 2 uger over tid før jeg testede, og den var positiv. Vi har ikke sagt et ord til min søn på dengang ikke engang 3 år, men han udbryder pludseligt “baby sover”. Vi tænker ikke over det fordi han er et barn, der snakker rigtig, rigtig  meget. Dagen efter mister jeg.

Med tvillingerne fortæller han os (også uden at vi har fortalt jeg er gravid) “to baby”. Vi må forklare ham pænt at nej, skat, der er kun en baby – I kan forestille jer vores reaktion da scanningsdamen fortalte at der sgu VAR to!

Han har gættet køn på min venindes to yngste også, samt den præcise dag hans egne små brødre blev født. SÅ for sjovs skyld spurgte jeg ham hvornår “X og Y fik deres lillebror”. Han siger om fem dage, hvilket var lørdag. Hun var sat til PKS torsdag, så vi jokede jo frem og tilbage med om hvem der nu fik ret.

Han er født søndag, lidt over midnat, fordi der kom et AKS i vejen 😉

Han mener så også at han får en lillesøster når han er 8 (han er lige fyldt 5) og at han bliver lettere skuffet hvis det er en lillebror igen. Uanset at jeg er skruk, ved jeg ikke helt hvad jeg skulle gøre med hverken en pige eller  et fjerde barn, så jeg overvejet at tilbyde ham en kanin hvis han stadig husker det til den tid…

Ferie

Ferie

Jeg har ventet meget (u)tålmodigt på, at det var ferietid. Manden har bestået alle sine eksamner, bilen er færdig på værksted og de lover bedre vejr næste uge – så går det kun fremad!

Det er sidste år vi får muligheden for en ordenlig omgang ferie. Til dels starter den ældste i skole næste år (holy fucking shit, er det allerede næste år…) men jeg starter i praktik i slutingen af året hvilket betyder ingen optjent ferie og dermed ingen sommerferie med ungerne næste sommer 🙁

Året efter er der jo kun de “normale” 2-3 uger de fleste i arbejde får, og derefter bliver det jo sådan hvert  år.

Så planen er at nyde hvert øjeblik af de 6 ugers ferie vi har i år, og prøve at få en balance mellem at få lavet noget (der skal være billigt – skønt at være røvfattig ;)) og så bare lave absolut intet. Jeg tror fuldt og fast på, at både børn og voksne er nød til at lalle derhjemme og lave intet fra tid til anden.

Jeg er ved at lave en liste over ting vi gerne vil have set og oplevet hen over sommeren – hvis den bliver noget værd ligger jeg den nok op som inspiration (:

11 ting, man ikke skal sige til en drengemor

Vi har som sagt 3 skønne drenge – Alexander på 5 år og Dean og James på 21 måneder. Jeg har altid troet, at jeg ikke skulle have børn. Tanken om at skulle være ansvarlig for et andet menneske var mig utrolig fjern. Men som tingene ville det blev jeg altså mor til tre stykker, helt frivilligt 😉

Både manden og jeg er meget lykkelige for vores tre sunde og raske drenge og har på absolut intet tidspunkt haft ønsket om, at den ene var en pige, eller være skuffet over, at vi nok aldrig får oplevet at være forældre til en pige. Desværre er vores omgivelser bare ikke helt af samme mening.

Som jeg tidligere har nævnt at vi haft en del dumme kommentarer smidt i hovedet på os omkring det faktum, at alle tre af vores unger er det samme køn. Jeg har valgt 11 af de oftest sagte (og mest dumme) kommentarer her:

1. “Skal I ikke snart have én mere?”
“Tre drenge er jo meget, I må da også have lyst til en pige”. Alt sammen sagt til mig hos lægen da ungerne var FIRE MÅNEDER GAMLE og jeg var ved at få målt blodtryk for at FÅ P-PILLER. Nogle gange tænker folk virkelig bare med den forkerte del af kroppen.

2. “Så må vi håbe at den næste bliver en pige”
Igen må jeg lige påpege, at vi har TRE børn. Jeg elsker at folk ligesom antager, at vi lige finder plads og råd til at opdatere hus og bil i håb om at ramme 50/50 på at den næste bliver en pige. Og i det hele taget antager at vi ønsker os en pige.

3. “Hvor ærgerligt at I så aldrig får en pige”
Den omvendte af nummer 2: “Vi ved I har tre så I kan UMULIGT få en fjerde, nu er toget kørt”. Med tanke på min alder og på at det ikke er dig, der bestemmer, moster Karen, så tænker jeg at vi lader mig og manden om at bestemme, om der kommer en nummer fire, uanset køn. Desuden er drenge nemmere at få tisset af når man er ude på køretur 😉

4. “Drenge er slemme som små men de er SÅ meget nemmere som teenagere”
Ofte er det folk uden børn, der kommer med dén. Ja, jeg har aktive børn, men det har mere at gøre med den personlighed de har arvet fra mig, end det har med deres køn. Jeg drev min mor til vanvid som lille mens mine brødre var drømmebørn. Siger det bare.

5. “I det mindste er alle drenge mors drenge”
Altså, jeg har da én ud af tre – tæller det? Storebror har været fars dreng 100% fra start af. Tvillingerne skifter fra mig til far og tilbage igen som det nu lige passer dem, selvom de hver især hælder mest til én forældre hver. Så igen, nope.

6. “Ej hvor syndt at du aldrig bliver mormor”
Da jeg var en lille pige var min yndlingsperson på jorden (næst efter min lillebror) min farmor. Jeg elsker hende stadig enormt højt, hun betyder alt for mig. Så hvorfor automatisk antage, at kun mormor dur?

Her har ungerne en mormor, farmor og farfar – alle tre er lige velkomne i vores liv og jeg ser absolut ikke min dejlige svigermor som værende mindre værd som bedsteforældre. Kvinden opdragede trods alt min mand, der per hans egen og hans søstres fortællinger, ikke var en rolig teenager 😉

7. “I det mindste så slipper du for “snakken”, for den må far tage, haha”
Herhjemme går vi ind for at opdrage sammen så “snakken” skal også nok blive taget sammen, eftersom far kan hjælpe med det mor ikke kan, og mor kan hjælpe med det far ikke kan. Husk lige venligst at drengemødre er 100% lige så ansvarlige for at undgå uønsket graviditet, tak!

8. “I må have været skuffede da I fandt ud af, at begge tvillinger var drenge!”
Nej, jeg var edderspændt lykkelig over at gå fra scanningen velviddende at mine unger var helt som de skulle være. Men tak for bekymringen.

9. “Din mand må være overlykkelig”
Det er han absolut også. Han havde også været overlykkelig hvis vi havde tre piger. Eller to af hver. Eller én pige og to drenge. Eller – you get the point. Nu er jeg tilfældigvis gift med en mand, der elsker sine børn for hvem de er. Men fint at du antager, at mænd ikke ønsker sig døtre. Siger mere om dig end dem.

10. “Virkelig – tre drenge!?”
Yes, sære fremmede kvinde i Bilka, jeg ved utroligt nok godt hvor mange børn jeg har og hvilket køn de er. Men jeg kan godt forstå du virker lidt usikker på min mentale tilstand – det er jeg ofte også selv.

11. “Godt det ikke er mig”
Ja, jeg vil også hellere at det er mig end dig, for at være ærlig, så vi er da enig om noget her!

Har I andre “en-køns-forældre” fået lige så dumme kommentarer med på vejen?

Ventetid

Pt. føler jeg at jeg ikke laver så meget andet.

Jeg venter på at resten af familien kommer hjem fordi det er røvsygt at være sygmeldt og sidde og glo Netflix hele dagen (jo, det er faktisk! Det er sjovt i et par uger – nu er vi ved det punkt hvor jeg er ved at tude).

Jeg venter på at manden får rigtig sommerferie så vi faktisk kan lave noget sammen.

Jeg venter på at familiebilen bliver lavet, for vi kan ikke alle 5 være i den lille bil og har derfor intet interessant foretaget os i to uger.

Jeg venter på at min nældefeber, som jeg fik ud af det blå i går da jeg beskar en håndfuld grene, forsvinder, for min allergi er meget slem så pt. er mit ene ben SÅ hævet, at selve området er på størrelse med min hånd og det er så ømt at jeg kapt kan støtte på benet.

Og så venter jeg nok mest spændt på, hvornår veniden går i fødsel, for jeg er vildt spændt på at se den lille! 😀

Om at få tvillinger #2

Sidste gang skrev jeg om vores oplevelse af at blive fortalt, at vi skulle have tvillinger (opsumeret – jeg var i komplet chok). Tænkte at jeg ville forsætte historien lidt for dem, der skulle være interesserede.

Vi overvejede at holde tæt med at der var to, men blev faktisk direkte spurgt af et vennepar (tror mest det var for sjov) om det var to – og det er fandme svært at holde masken, så vi måtte jo gå til bekendelse. Midt i Bilka.

Vi viste scanningsbillederne af “babyen” til venner og familie, og det var en blanding af ærlighed (“jeg aner ærligt talt ikke hvad der er hvad på babyen”) til ren glæde men uden at være helt med (“Eeeeej, er du gravid, tillykke! Sikke en fin baby”).

Min mor var så glad for endnu et barnebarn at hun ikke opdagede, at der stod “A” og “B” på billederne. Det var først da jeg sagde at “denne her baby er B” at hun kiggede lidt og kiggede… og så udbrød “ER DER TO!?”. Det skal lige siges at min mor elsker børn. Hun ville gladeligt passe fremmede menneskers børn hele dagen – så egne børnebørn er simpelthen Guds gave i hendes øjne.

De fleste søskende og venner kunne slet ikke se, at der var to (og helt ærligt, det er heller ikke nemt når de er på størrelse med Jellybeans) så det morede vi os rigtig meget med.

Da vi nåede langt nok hen valgte vi at få en kønsscanning. Op til da havde vi bedt folk om at gætte på kønnene, og ALLE gæt var pige/dreng og pige/pige – kun én gættede dreng/dreng og kun hun fik ret 😉
Vi var ligeglade, bare ungerne var sunde og raske. At være mor til 3 drenge er simpelthen noget af det skønneste i mit liv. Desværre er ikke alle lige så forstående over, at man kan “nøjes” med det samme køn; det havde vi desværre nogle problemer med med tilhørende dumme kommentarer, men det gad jeg sgu ikke finde mig i så alle blev oplyst om at de kunne glæde sig på vores vegne eller lukke numsi. Hormonella skal man altså ikke lægge sig ud med.

Egenligt var det antaget, at de var tveæggede, da de absolut intet delte i maven. Men da vi havde været et par timer på barselsgangen (efter en ret hård fødsel) kom der en JM ind, kiggede på babyerne og spurgte forsigtigt – “Kan I se hvem der er hvem?”. Og det kunne vi sådan set godt, men vi måtte give hende ret i at de så meget, meget ens ud. Og ingen andre end os kunne faktisk se forskel på dem. Så vi blev tilbudt en gratis test som vi takkede ja til. Det viste sig så at de faktisk er enæggede, bare af den “sjældne” slags hvor de intet deler. Hvilket jeg er super glad for da enæggede normalt ellers har en del problemer netop fordi de kan dele både sæk, moderkage og diverse.

I dag er de 21 måneder og det er lidt morsomt at tænke tilbage på da de var babyer og man ikke altid lige kunne se hvilket barn man holdte før man kiggede på den anden (så var det rigtig nemt). Der er indrømmet stadig tider hvor vi begge laver fejl – især bagfra er det svært og hvis de har overtøj på, da deres overtøj er ens.
Men ellers er der faktisk rigtig meget forskel – i forældrenes øjne. At mange andre ikke kan se forskel på dem kan vi slet, slet ikke forstå…

Ugens madplan – Uge 25

Ugens madplan byder på retter á la “få tømt fryseren”, så den er ikke videre spændende, men jeg skal næsten sidde på kummefryseren for at kunne lukke den, så det er på tide af få roteret godt igennem.

Mandag d. 18.:
Øh-bøh-vi-glemte-at-tø-mad-op-så-nok-noget-brød-måske?

Tirsdag d. 19.:
Fiskefrikadeller m. pasta og tomatsauce

Onsdag d. 20.:
Boller i karry m. ris

Torsdag d. 21.:
Hj. pizza på bagesten

Fredag d. 22.:
Medister-frikadeller m. kogte kartofler og ærte/gulerodstuvning

Lørdag d. 23.:
Tørstegte ris m. kylling & wokgrønt

Søndag d. 24.:
Restedag + rugbrød

Take-away skyldes faktisk udelukkende at vi har glemt at tø mad op og er pisse trætte og halvdelen af os er på vej til at blive syge ooooog familiebilen er i stykker så vi kan ikke engang få handlet ordenligt ind.

Fiskefrikadeller er et stort hit his alle og vi har en god del fiskefars, der skal bruges.

Boller i karry er simpelthen en storfavorit herhjemme og jeg bruger medister til at lave bollerne af, så nemmere kunne det ikke blive.

Vi har købt nyt komfur for nyligt og der medfulgt en bagesten – jeg har lææænge ønsket mig én, så jeg glæder mig til at prøve (selvom jeg er SÅ dårlig til at lave dej!) og pizza virkede ret oplagt til at få tømt ud i diverse pålæg og ost.

Ja, vi har altså meget medister, der skal bruges. Men en god, gammeldags omgang frikadeller med stuvning fejler nu intet. Og tørstegte/pandestegte ris er bare noget af det lækreste. Lidt kylling og wokgrønt på, og det er super lækkert og nemt.

Søndag er som altid en reste/rugbrødsdag (:

Fyns Dyreskue (og en gris, der æder min lomme)

Fyns Dyreskue (og en gris, der æder min lomme)

Vi har haft problemer med familiebilen i et stykke tid nu – det startede ud med et standard service men endte med en ca. 35.000 krs regning. Pt. står den i indkørslen og venter til på torsdag hvor den skal repareres færdig. I mellemtiden har vi siddet og lavet intet i de sidste to uger, for to ud af tre autostole passer ikke ind i “mor-bilen” (aka. den lillebitte Aygo jeg kører rundt i).

NÅMEN. Den store unge er hos mormor i weekenden og vi fandt ud af, at de faktisk stadig kan opfylde kravene til babystolene, trods de måtte sidde lidt mast med benene. Vi er trætte af at lave intet, især på en lørdag, så jeg spørger min mor om vi skal mødes derude og det vil de godt. Dagen oprinder og hun spørger om vi stadig skal afsted da der er skyet. Min mand siger der kun kommer lidt småregn, så vi propper selvfølgelig ungerne i bilen (hvilket var lidt af en udfordring – vi opgav hurtigt tvillingeklapvognen og tog de to små) og kører afsted.

Vi står bogstavligt talt 5 meter fra billetkøen da det pludseligt står ned i lårfede stænger. Det stoppede på et par minutter men vi var gennemblødte. Især Dean så fuldstændigt opgivende ud og vi overvejede da også at vende om, men jeg er stædig so in we went.

Man kunne klappe små grise så det skulle vi da selvfølgelig ind at prøve – Alexander synes det var sjovt og Dean synes det var sjovt (og mor synes det var sjovt). James overvandt sin tilbagenholdenhed og jeg byttede Dean ud med ham så de begge kunne prøve. Mens jeg sidder på hug og viser hvordan han kan ae grisen, begynder en anden gris at spise af min lomme. Mit stakkels barn går i panik og begynder at kravle op af mig mens grisen lystigt fortsætter med at æde af min lomme. Dagens mirakel var at jeg somehow IKKE faldt på min flade røv foran 20 andre mennesker.

James var dog ellevildt med hestene og meget utilfreds med at han ikke måtte ride på hverken hest eller pony – vi måtte love ham at han nok skull prøve næste år. Men så ved jeg da i hvert fald at vi skal spare op til hans kommende dyre hobby 😉

Det er første gang jeg har været til Fyns Dyreskue og kan godt anbefale det hvis man har råd (for det er faktisk pænt dyrt med tanke på at al maden og alle forlystelserne kostede penge efter indgangen var betalt – lige minus at klappe grise og kigge på dyrene) og der er lidt at se for alle aldre. Hos mine tre drenge var det især et hit da en meget lang række af traktorer og diverse andre store maskiner kørte forbi lige som vi kom gående.

For mig var det især et hit at de havde churros med softice 😀

Byfest og hul i bukserne

Byfest og hul i bukserne

Det lyder som en vild aften. Men jeg er mor til tre børn, så I burde havde sagt jer selv, at det ikke var.

Faktisk var vi bare på vej ned til byens byfest – det her er en lillebitte flække så jeg forventede ikke meget, men manden sagde at det nok skulle være sjovt. Vi når kun lige ud af døren da han fortæller mig, at mine aller-aller-aller  yndlings par leggins er sprækket bag i. Og ikke bare et lille hul; lige om lidt er der et hul på længde med halvdelen af min hånd, lige på min røv.

Indrømmet, jeg har gået med dem enormt meget i de sidste 2 år, men jeg elsker dem bare så højt – det er jo Batman leggings, ikke!? Det gør det heller ikke bedre at jeg faktisk blev gift i dem (ja, jeg gjorde så – blev gift i Batman leggings!) så jeg er faktisk en lille smule øm over dem.

For at gøre ondt værre så var “byfesten” enormt skuffende; der var hoppeborg til de lidt større børn (min ældste er hos mormor så han kunne heller intet få ud af det), der var masser af dyrt mad, et lykkehjul, et sted man kunne smadre tallerkener (FUCK, jeg hader den lyd) og så en masse øl. Ikke lige det mest børnevenlige eller interessante. Vi tog hjem efter 3 minutter og valgte legepladsen i stedet.

Planen er at tage til dyreskue i morgen og få lokket den store og mormor til at komme med ud, og så tage til byfest i byen hvor svigerfamilien bor, da det skulle være betydelig meget bedre ifølge manden, på søndag.

Om at få tvillinger #1

Manden og jeg havde været sammen i 4 måneder da jeg blev (planlagt) gravid. Jeg blev gravid i første forsøg, hvilket kom som en overraskelse, men en dejlig én af slagsen. Så da vi tænkte at det var tid til nummer 2, forventede vi på ingen måde, at det ville tage os omkring de 2 år. På de 2 år blev jeg gravid og mistede omkring 12 gange. Den sidste af gangene opgav jeg simplethen – jeg pakkede alt det babyhalløj vi havde tilbage fra den store, ned i kasser og poser, og gav det væk.

Og to uger senere stod jeg med en positiv test. Fordi mit liv er en sit com. Aaanyways.

Min ældste søn (på daværende tidspunkt 2 år) havde forrige gang sagt at “baby sover”. Vi havde intet sagt om graviditeten til ham, men rigtig nok, dagen efter begyndte jeg at bløde. Denne gang sagde han så “to baby”.
Vi måtte forklare ham at nej, der var altså kun én baby. “To baby” insisterede han. Men hvad ved en 2-årig om det?

Jeg var forberedt på at det ville gå galt igen. Og selvom jeg hverken blødte eller havde ondt følte jeg virkeligt der var noget “skævt” eller “forkert” ved det – og hvad ellers kunne det være andet end endnu en abort? Derfor bestilte vi en tid til scanning i uge 8. Hvis det alligevel var gået galt igen ville jeg bare gerne kunne tage min medicin igen.

Vi kommer ind og hun spørger hvordan jeg har det. Jeg fortæller at jeg er virkelig dårlig (jeg lider af Hyperemesis under mine graviditeter men det behøvede hun jo ikke at vide). Hun fortæller at hun først scanner for at orientere sig, så vi skal ikke blive bekymrede hvis hun er stille. Så hun går i gang og scanner lidt rundt og siger så pludseligt – “Ej, jeg kan da GODT forstå du er så dårlig!”.

Og dér sagde min hjerne “farveller”. Jeg forstod 100% hvad hun mente og min hjerne gik bare i en eller anden form for koma hvor den intet opfattede. “Det SIGER du bare ikke!” efterfulgt af hysterisk grin var mit eneste svar.

Min kære mand sad ved side af og så lykkelig ud – han havde slet ikke fået med hvad hun mente. Da hun så forklarede at der altså var tvillinger, var hans reaktion, “Ja, så skal vi jo nok have en større bil”. Tak, kære mand, jeg er gift med en kliché 😛

Jeg kan tydeligt huske på vej ud af klinikken. Manden spurgte mig om hvordan jeg havde det med nyheden og jeg måtte være ærlig at sige, at jeg ikke “havde det” på nogen måde – for det var simpelthen langt fra sevet ind.

Da jeg var gravid med den store sagde min mor at det jo måske var tvillinger (tveæggede ligger til familien – mine er dog enæggede og dermed ikke genetisk betingede) og min reaktion dengang var “nej tak, for så dør jeg”. Det var ligesom min store frygt og så stod jeg der og var ikke engang sur eller bange eller ked – bare PAF, for HALLO, der var ligesom TO babyer derinde!

Det tog mig lige en dags tid at nå frem til, at vi altså skulle have tvillinger, for det var simpelthen så urealistisk. Jeg brugte de næste par uger på at sige til manden, “Der er TO” og grine hysteriske. Han var så sød ikke at sende mig på tosseanstalten.

På intet tidspunkt har jeg set det som en negativ ting men det er indrømmet en LANGT større nyhed at få end “du er gravid”, og skulle lige bearbejdes. De er 21 måneder nu så efterhånden er det kun en gang imellem at jeg får den der, “SHIT, der er jo TO” følelse – men jo, det sker skam stadig en gang imellem. Det er til gengæld noget af det fe-de-ste at have twins og det kan ikke beskrives med ord.

I for øvrigt så var min mand helt fra start af super lykkelig over nyheden og tog betydelig meget mindre tid om at få hjernen med på banen 😉