Tegnetid!

For tiden er det altid tegnetid herhjemme – enten for ungerne eller for mig. Som lille elskede jeg at tegne og som teenager gik jeg faktisk rigtig meget op i det, men det er efterhånden små 8 år siden jeg faktisk har siddet og lavet noget kreativt. Det kan i dén grad mærkes her hvor jeg har taget dét at tegne op igen for nyligt, for kan godt mærke at jeg er lidt rusten, men det er virkelig afslappende for mig.

Ungerne er blevet helt vilde med at det, så vi både tegner og maler i ét flæng herhjemme pt.; kun far er ikke med i den, for han har absolut ingen interesse. Jeg brokkede mig over min meget grimme Batman den anden dag, så han viste mig hvor god han er til at tegne – jeg fik mig eddermanme et godt grin, både over tegningen en smule, men især hans egen kommentar over at det lignede en bulldog.

Ud over det er det fantastisk med det lækre vejr vi har fået os. Godt nok er det skidt hvad angår klimaet, men på et mere her-og-nu-kan-intet-gøre-ved-det punkt så er det rart nok ikke at skulle drukne sig selv i jakker og halstørklæder bare for at hente post. Det hjælper også rigtig meget på min migræne, så for tiden har jeg faktisk en smule mere overskud end jeg plejer at have.

Ungerne hygger sig også – i dag overbeviste de os om at vi skulle ud at have is (det var virkelig også svært at overbevise os, host host 😉 ) og ellers så hygger de bare med hinanden i stor stil.

Og ja, den der grimme, sorte firkant på væggen er fra de tidligere lejere, som af en eller anden grund syntes at sådan én var skidesmart at male på… Men det ryger forhåbenligt til sommer!

Skriv et svar