Nydelig ferie!

Nydelig ferie!

Når man spørger “hygger du dig?” mens man samtidig læner sig lidt tilbage og bare venter på, at barnet sparker bolden ind i legetøjselefanten og den ene eller anden (eller begge) dele ryger i fjæset på én selv…

Det er ferie i det lille (store) hjem på 4. dag, og vi er alle ved at nå bristepunktet. Den store skaber sig som en sindssyg 90% af tiden, min mand bliver ved med at spørge hvorfor det også var nødvendigt at jeg meldte ham ferie hele  ugen og jeg spørger mig selv om det samme fortæller med mindre og mindre overbevsining, at det er godt for ham at være hjemme.

Den ene lille bobs er begyndt at efterabe storebror i alt, hvilket er ren kaos, og han leger “nudel” hver gang man siger det mindste til ham, så han hverken kan bæres eller holdes, hvilket bare er top fantastisk når man står midt i Bilka og skal bære dette barn, der ligger slapt med arme og ben ud til siden, og ligner én der er blevet myrdet omme i ble-området.
Og så har han også fået noget tics-værk. Det er jo hvad der sker, men han synker hvert sekund  sådan helt bogstavligt talt, og vi er nød til at tie stille for hvis vi påpeger det bliver han rigtig ked af det. Så vi holder kæft mens jeg er ved at brænde op af arrigskab indeni – ikke over ham, men over lyden, som jeg har rigtig store problemer med fordi hurra for OCD.

Den anden lille bobs er min øjensten for tiden (det er han selvfølgelig altid 😉 ) for han hører efter, leger pænt, spiser godt, og er bare dejlig.

Jeg selv er super-mor, der har spist ungerne af hos både mormor og farmor, samt serveret hvide boller med nutella til ca. 80% af alle måltider, for at undgå at lave noget som helst der måtte minde om rigtig aftensmad, så alt i alt kører det bare rigtig perfekt og Instagram-agtigt herhjemme!

Og lige et totalt ikke-IG billede fordi svigermors dejlige gris ikke ville sidde stille 😉

Klar, parat, skolestart!

Klar, parat, skolestart!

Selvom vi måtte skynde os at blive mentalt klar til skole (læs hvorfor her) var der selvfølgelig den sjove del af det også. Vi var til “åben skole” i weekenden hvor vi fik lov til lige at sige hej til forstanderen (igen, for mit vedkommende), A fik hilst på nogle af ungerne han måske skal gå i skole med, og fik en del tryghed i at vide hvad det var for et spøjst sted; det er tydeligt at mærke, at han ligefrem glæder sig nu. Vi havde en episode den anden dag hvor han åbenbart har stået i 2 stive timer i garderoben i børnehaven fordi han savnede os – det var lige efter infoen om, at han snart skulle begynde i skole.

Men ja, det har hjulpet en del, og vi har fået køb hans allerførste skoleting! Mor her var lidt kedelig og forbød de ikke-ergonomiske Ninjago tasker (til 1500 kr, are you fucking kidding me? Kan den også pakke og gå af sig selv?) men vi fandt en rigtig fin Jeva én som han er glad for. Han fik også udvalgt lidt udstyr til penalhuset, som dog stadig er på vej med posten; godt nok har jeg valgt det for ham, men det turde jeg godt – det er et Pikachu penalhus og han var ellevild da han så billedet. Og så får han en Eevee gymnastiktaske som jeg er sikker på også bliver et hit. Han er kun lettere ærgerlig over manglen på madkasse og drikkedunk, da det er en privatskole og de får mad derhenne. Jeg overvejer dog om han ikke skal have en drikkedunk alligevel så det bliver lidt nemmere end at skulle rende frem og tilbage efter vand.

Sidst men ikke mindst skal vi jo holde afsluting for ham d. 28., hvor han rigtig gerne vil have en Spiderman kage med. Jeg fucking hader at lave kage så det ser jeg ikke frem til på nogen måde (sidste gang fik jeg ødelagt sukkerprintet fordi jeg lagde et viskestykke oven på den varme kage, og det satte sig fast i printet… følte jeg mig lige intelligent eller hvad?) men selvom jeg ville have foretrukket at lave vitterligt hvad som helst andet så må det jo blive en Spidermankage. Og så må vi håbe at jeg ikke får myrdet hverken børn eller voksne med den. Suk.

Madplan – #6

Madplan – #6

Jeg hopper mandag over eftersom den allerede er overstået (læs; vi spiste hos min mor igen) men I skal da ikke snydes for resten af ugen, hvis I nu mangler lidt inspiration.

Planen er lavet ud fra hvad vi har i fryseren, køleskabet og fra madspildskassen med frugt&grønt.

Tirsdag d. 5.:
Ovngrillede, marinerede kyllingelår m. hvidløgskartofler & squash-tzatziki

Onsdag d. 6.:
Svinemørbrad m. rodfrugter, kartofler, champignon & hollandaisesauc

Torsdag d. 7.:
Rester af svinemørbrad

Fredag d. 8.:
Hamburgerryg m. grønlangkål & kartofler & brune kartofler

Lørdag d. 9.:
Rester af hamburgerryg

Søndag d. 10.:
Spise hos mor

Jeg kan stærkt anbefale at prøve squash-tzatziki. Det laves á la normal tzatziki men bare med squash, hvilket gør at den faktisk smager af noget 😉

Jeg laver den som oftest med creme fraiche, mayo, salt, sukker, sød sennep, honning, eller deromkring. Det er billigt og det smager godt til rigtig mange retter. Bare husk at dræne den revne squash, salte den og lade den stå i et par minutter, og så dræne igen, da du ellers får en møjet flydende udgave af tzatziki.

Jeg kan også stærkt anbefale at spise hos mor en gang om ugen – uanset hvor meget jeg elsker at lave mad og hvor god jeg er til det (og det er jeg hvis jeg selv skal sige det) så kommer det aldrig til at måle sig med min mors madlavning 😉

At blive mor i en ung alder

At blive mor i en ung alder

For et par dage siden sagde en af mine kollegaer, at han så frem til weekenden så han kunne sove længe. En anden kollega sagde, at hun faktisk plejer at stå op kl. 8 for at kunne nu en masse – dét synes han var tosset.

Jeg tilføjede at 8 lød længe i forhold til mine unger. Det kom prompte; “Har du børn!?”, efterfulgt af et stille øjeblik og så et “Hvor gammel er du?”.

Det sker simpelthen så ofte at jeg efterhånden bare svarer helt mekanisk.

For ja, jeg blev mor i en ung alder, og ja, jeg ser åbenbart meget ung ud (fik jeg nogensinde nævnt, at der er en 17-18 årig fyr, der ihærdigt bliver ved med at smile til mig hver gang vi går forbi hinanden?) så folk går fuldstændig i koma når de finder ud af at jeg har tre børn. Jeg plejer at fortælle dem “de yngste to er tvillinger” (mens jeg tænker til mig selv “jeg har lige sagt at de er fem, TO og TO år gamle”) hvilket åbenbart gør det MEGET mere forståeligt for folk… nårh ja, altså, dem om det.

Hvad der virkelig forstyrrer mig er, at jeg endnu har til gode at møde nogen, der ikke antager, at jeg blev gravid ved et uheld. Hey, jeg forstår at det sker, og jeg dømmer ikke – men mine børn var ikke uheld. Jovist var den ene tvilling en overraskelse, men min ældste var 100% planlagt. Og ja, jeg var kun 19 da jeg blev gravid og 20 da jeg fødte. Og ved Gud havde mange, mange ting havde været lettere hvis jeg havde ventet – vi havde kun kendt hinanden i 4 måneder da jeg blev gravid, mine venner forsvandt som dug for solen, og så hjalp det selvfølgelig ikke at jeg havde svær, ubehandlet hyperemesis hele graviditeten igennem, med rigtig mange senfølger som stadig påvirker hele mit liv.

Men jeg er træt af at folk antager, at jeg har misset en masse ting, at hele min “ungdom” er død på en eller anden måde bare fordi jeg ikke har brugt det hele af den på at drikke mig i hegnet hver weekend. Som 15-årig plejede jeg at drikke så meget, at selv drengene ikke kunne følge med. Det er ikke tider jeg savner. Jeg har fået nøjagtigt et halvt glas alkohol siden jeg blev gravid med A og han er 5,5 år (altså, jeg drak det halve glas da han var omkring 2, ikke mens jeg var gravid!). Det er mit valg, ikke noget jeg føler mig tvunget til.

Jeg er træt af alle de andre mødre (og ja, kun mødre, for ikke én far har været på den måde) kigger skævt til mig når de finder ud af at jeg hverken er søster eller babysitter, der kommer for at hente A. Fordi jeg studerer i stedet for at have fast arbejde, fordi jeg ikke gider at komme hver torsdag til røvkedelig forældrekaffe i børnehaven, og fordi jeg tropper op i Pokemon-onsie på de dage hvor jeg bare ikke kan give nogen fucks.

For ærligt? Jeg er ikke en dårligere mor af at være 10 år yngre end dem, og bare fordi mit hår er umuligt at styre og jeg ikke ligner en million når jeg henter børn, betyder det ikke at jeg ikke kan klare jobbet. Der er absolut intet vigtigere i mit liv end mine børn. De har aldrig fået en Knorr lasagne (men fred med det hvis dine har – mine har spist hundemad fra gulvet so I’m not judging!), jeg gør mit bedste for at vælge økologiske varer, der er ikke parfume i noget som helst de rører ved, mit hus ligner et bombet lokum fordi jeg hellere vil lege med ungerne… Så jeg kan altså godt, trods alderen.

Mange tror at man bliver en bedre mor af at være ældre, men man bliver faktisk en bedre mor af at være mor. Hvis jeg først havde fået børn nu i en alder af 26 havde jeg været nøjagtigt lige så fucking lost som jeg var da jeg var 20. Altså, vi troede jo at #2 ville være SÅ nemt fordi “vi havde jo prøvet det før” – og så fik vi tvillinger. Og HAHAHA, nej, det havde vi overhåååvedet ikke til sammenligning prøvet før. Men man lærer det jo hen af vejen.

Mine unger har det godt, hverken værre eller bedre end alle andre børn, og jeg kan ærligt talt se langt flere fordele ved at være ung mor end hvis jeg havde ventet – for mit vedkommende, personligt.

Og så kan I da lige få et par billeder af mine lækre gøjsere 😉