Bange for skole

Ja altså, mig, ikke barnet. Han glæder sig ikke ligefrem fordi han ved at mor går i skole og kommer meget sent og meget træt hjem (praktik, er det så, men skidt pyt) men han er heller ikke ved at skide grønne grise som mig.

Jeg er ikke klar. Altså, der er 6 måneder til august og til hans første rigtige skoledag, ikke? 6 måneder er meget kort tid i mit hovede men jeg har gjort mit bedste for stille og roligt at forberede mig så jeg også kan forberede ham. Og så får vi en mail, der tydeligt viser at vi bor i nabokommunen – Odense kommune starter jo førskole d. 1. marts.

FUCK FUCK FUCK, ALTSÅ. Ja undskyld, men ét mere fuck. Dét er jeg da slet ikke på nogen måde klar til! Hverken fysisk (hallo, jeg skal da bruge mindst 3 måneder på at researche tasker) eller mentalt, og jeg aner slet ikke hvordan vi på en måned skal forberede både ham og hans børnehave – de andre børn stopper jo først i august.

Han fik det at vide hen over middagsbordet hos mormor (fordi jeg, voksen som jeg er, gik i lettere hysterisk panik da det gik om for mig hvor tæt på det var) og det tog han egenligt meget pænt. Jeg ved så heller ikke hvor meget han faktisk forstår af det, men jeg ved at han bliver ked af at skulle “skifte børnehave” igen for han har sagt mange gange at det har han ikke lyst til. Heldigvis er der “åben skole” her om en uges tid, så jeg tænker at vi kigger forbi, for vores alles skyld, men især min og hans. Så må vi jo tage det som det kommer.

Er der andre, hvis børn starter nu her (eller til sommer) og som også er i panic mode? Det kunne være rart om man ikke var den eneste tosse, der synes at tiden pludseligt går for hurtigt.

Skriv et svar