Når livet går op og ned

Som det nu engang er for os alle, går livet nogle gange op og nogle gange ned – pt. synes jeg der har været lidt for meget ned hos os. Der er alle de små trælse ting som at jeg var syg i næsten hele december måned, inkluderet juleaften og nytårsaften, de lidt større trælse ting som at vores biler hver især er brudt samme 3 gange på under 2 måneder (og ja, JEG var i 5 af nedbruddene – ikke fordi jeg er idiot til at køre bil men fordi universet hader mig) så der var lige en masse, der skulle betales, med penge vi ikke har… Og så værst af alt – vi fandt vores 13 måneder gamle hund, Batman, død, fredag d. 11.

Jeg er så god til at håndtere enhver form for presset situation og have styr på og fikse alt. Men døden? Nej tak du, det er den absolut eneste ting jeg ikke kan håndtere.

Jeg vidste godt hvad min mand ville sige da han kom ind i stuen og forsigtigt sagde “skaaat?”. Ikke af nogen synderlig grund, for man forventer sgu ikke at en sund og rask, raceren hvalp med dokumentation for at den ikke fejler noget, bare død uden videre. Men jeg vidste det alligevel.

Jeg tog med ud på soveværelset og forsøgte virkeligt ikke at bryde sammen, men hjernen var helt mos. Gik ud igen i stuen så min mand kunne være ham ud i skuret uden at han skulle gå forbi mig. Af en eller anden grund vælger han at tage Batman i armene, bare sådan – jeg havde forestillet mig et håndklæde eller noget, I ved, der dækkede, så da jeg så ham komme gående med en hund, hvis alle fire ben stak lige op i luften? Ja, så slog den sgu klik.

Den følgende uge var fyldt meget meget lidt søvn, rigtig mange panikanfald, og en meget stor udfordring i at svare på “hvorfor er han død?” for vi har stadig ingen anelse. Vi valgte dog at håntere børnene som vi fandt det bedst – ved at vise Batman i skuret, pakket ind i plastik (han døde som sagt fredag og skulle obduceres mandag, og ja… ingen har brug for detaljer) og fortælle at han var død. De forstod de alle tre, og især de to små var kede af det, men det var meget tydeligt at det hjælp dem til at håndtere det bedre. Han er blevet kremeret nu men det er stadig underligt når man går forbi hans soveplads at han ikke er der.

Som “bonus” har jeg fået to nej-tak’er fra to samtaler jeg har været til, omkring en elevplads som salgsassistent. Så hvis nogen kender nogen, der mangler, på Fyn eller i trekantsområdet, er jeg 100% game!

Skriv et svar