Madplan Uge #43

Ja, I må have mig undskyldt med mit fravær – jeg har simpelthen været ved at drukne i alt der hedder voksenhed og ansvarlighed, samt – selvfølgelig – sygdom og en ødelagt bil. Jeg har været så ofte på det værksted, at da vi hentede min bil i morges (fik jeg nævnt at jeg for en gangs skyld selv var skyld i besøget? Jo jo, jeg hamrede direkte ned i et fucking hul og rev hul på benzinslangen… og så fossede det ligesom ud med diesel) og mande spurgte hvornår de evt. kunne kigge på hans bil (den skulle bare have skiftet et bremselys bagpå) skifede de det fandme på stedet – til ingen penge! Ej men altså. Vi har altid været fantastisk glade for deres service, for de kan altid presse min bil ind i stedet for at lade mig vente i to uger, men det her slår da alt. (Det er i for øvrigt Skorstensgaard vi bruger, blot FYI 😉 ).

Anyhow, madplan. Vi har holdt os til madplanen i okay stil i denne her måned. Vi har valgt at bruge kuvertmedtoden, hvor man deler pengene op i kuverter i stedet for at bruge korter. Jeg har ikke brugt fysiske penge i 7 år så det er SÅ sært for mig, og jeg kunne ikke strække mig længere til end at hele månedens penge var i én kuvert. Men det er også gået godt, der er faktisk ikke flere tusinde kroner i underskud på mandkontoen, så win-win 😀

Her er ugens madplan:
Mandag d. 22:
Kogt hamburryg m. stuvet ærter/gulerødder & kogte kartofler

Tirsdag d. 23:
Lasagne m. hvidløgsflutes & salat

Onsdag d. 24:
Biksemad m. hamburrygrester, æg, ketchup, kartofler & rødbeder

Torsdag d. 25:
Lasagne rester

Fredag d. 26:
Hot dogs

Lørdag d. 27:
Boller i karry m. rosiner, ananas, banan, kokos, æbler

Søndag d. 28:
Hakkebøf m. bløde løg, stegte kartofler, ærter & bernaisesauce

Jeg har personligt aldrig fået alt muligt til boller i karry før, men manden lover at det bliver godt, så jeg tager ham på ordet. Resten af ugen er vidst også bare typisk dansk, men det skal der også være plads til en gang imellem 😉

 

Skriv et svar