Bil, hår, statsborgerskab og klamme marreridt

Dommen over bilen er totalskadet. Det er SÅ surt og jeg kan bare ikke slippe følelsen af, hvor fucking unfair det er, at han slap med 3 ridser og jeg må opgive min bil. For jo da, der bliver udbetalt erstatning. Men man kan ikke få lige så god en Aygo til de penge som den jeg havde, for dén var jeg meget heldig med.

I stedet er jeg ved at kigge efter en SMART. Den er godt brugt men da den kun er til mig, vælger vi at bide i det sure æble og side ældre bil men flere penge mellem hænderne. Vi bruger nemlig ikke hele forsikringspræmien på bilen, da det frigiver lidt ekstra pusterum i en økonomi, der har været max presset i over et år nu.

Fx. koster det 1200 kr at ansøge om dansk statsborgerskab, så selvom jeg bestod prøven for 2 år siden har jeg stadig ikke fået søgt da der ikke har været råd. Nu er der! Der er også til at dække det evt. hul, der måtte blive, hvis jeg ikke finder en praktikplads i tide, for der er faktisk kun en måned til jeg er færdig på skolen. Jovist er der skolepraktik og den sætter jeg pris på – men at mangle 8.000 kr om måneden kan hverken jeg eller banken leve med.

I går ville jeg, for første gang i 8 år, farve hår. Som teenager brugte jeg meget længe på at lede efter en rød hårfarve, der kunne dække mit mørkebruune hår uden at jeg skulle afblege det først – uden held. Det endte altid med sådan et rødligt skær i det mørkebrune. Det er pisselækkert og lige præcis dét jeg var i humør til, nu hvor jeg skal ud at lede efter praktikplads og se voksen og frisk ud.

NÅ MEN, mine damer og herre – jeg fandt den! En hårfarve så dækkende at min 18-årige jeg ville have være pavestolt! Mit 25-årige jeg er knapt så begejstret. Farven er skøn, men den er så lys at jeg ser udvasket og syg ud. Ikke helt det jeg havde håbet at opnå, må jeg indrømme. Jeg må finde mit 18-årige jegs give-no-fuck attitude frem igen indtil det ikke er så friskt mere og kan farves om igen.

Ud over det har jeg hele natten haft marreridt. Det har jeg næsten hver nat og det har stået på siden jeg var barn, så intet nyt i det. Men jeg drømte at mine børn var døde og jeg vågnede med møgondt i hovedet og helt ondt i sjælen. Jeg ved godt at det bare var en drøm og FUCK hvor jeg priser mig heldig for dét. Samtidig ved jeg også at det er et levende marreridt for andre forældre, og det er min absolut største frygt, så nu sidder jeg faktisk bare hjemme i sofaen og får fravær mens jeg prøver at overbevise mig selv om, at det var bare en drøm, det var bare en drøm… Puha.

Skriv et svar