Efterår i haven

Jeg kan godt mærke at jeg er mærket af uheldet i weekenden. Ikke kun fordi jeg har fået rigtig godt ondt i både arm, nakke og skulder, men også fordi jeg virkelig har fået svært ved ikke at lege “nr. 2 chauffør” når min mand kører – hver 30. sekunder udbryder jeg “pas på, ham der er tæt på!” eller andet i samme stil. Manden tager det heldigvis meget pænt; jeg er selv rigtig irriteret over mig selv, men det stopper vel før eller siden.

Jeg forsøger at fokusere på det positive. For eksempel fik jeg mig en glædelig overraskelse da jeg den anden dag gik rundt om i haven (hvor jeg ikke plejer at opholde mig ofte) og så at vores blommetræ meget hurtigt var gået fra småbitte, grønne dutter til rigtig flotte, store og meget velduftende blommer.

Nu er jeg så godt nok pisse-møg-allergisk over for mere eller mindre alt frugt (jo, jeg mener alt – jeg kan tåle vindruer, appelsiner og citroner som det absolut eneste) så jeg får ingen glæde af dem, men derfor skal ungerne selvfølgelig ike snydes. I morgen slår blommerne derfor pjalterne sammen med de to æbletræer i baghaven og får produceret en lille marmeladebaby, tænker jeg. Har aldrig prøvet at lave marmelade før men har lavet grød for lang tid siden, så hvis det går helt galt får de bare blomme-æblegrød i stedet. Det er da også helt fint.

Skriv et svar