Måned på budget

Nogen gør det af lyst, andre gør det af nød, men der er efterhånden rigtig mange der har prøvet at tage udfordringen på med ikke at bruge penge på andet end nødvendighederne eller at skære ned på specifikke områder (sædvanligvis mad eller underholdning).

Min bank har lavet noget hygge-hejse så vi står og har modtaget 1/4 af hvad vi normalt får, manden og jeg imellem – det er ikke engang nok til at betale huslejen. Selvo jeg er sikker på at de nok skal få det fikset, så kan jeg godt mærke på mig selv, at knuden i maven er lidt stor. For hvad hvis det var sådan her hver dag? Det var det jo den gang jeg var barn, det husker jeg tydeligt. Det var ikke sjovt men det lærte mig at være taknemmelig (noget mit røvhul af en unge ikke har været på det sidste! Lige som jeg nåede at skrive herinde, at han var så dygtig med sine fødselsdagsgaver, så kom det ud af det blå den anden dag – “hvorfor fik jeg kun fire gaver!?” og derefter har det i en strid strøm overøst mig med brok over is, slik, legetøj og tegnefilm).

Anyways, vi kan ikke rigtigt spare andre steder end på madbudgettet, primært på indkøb af slik og så selvfølgelig takeaway; vi får sjældent sådan rigtig take-away men ender ofte i Bilka eller Ikea eller køber noget hos bageren fordi ungerne er sultne så snart vi rammer Bilkas dør. Og det koster os dyrt.

August måned bliver derfor brugt på at:

– Nedsætte madbugettet
– Undgå at smide mad ud ved at bruge flere af resterne til fx. madpakke (ja, jeg starter skole igen, fuck!)
– Huske at fodre ungerne af før vi kører og huske deres drikkedunk
– Finde (billige) alternativer til snacks

Det bliver spændende at se om vi kan “holde den” en hel måned, men jeg håber da.

Skriv et svar