Madspildskasse (kød og mejeri) fra Skagenfood

Jeg havde ansøgt om at blive medlem af facebookgruppen for Skagenfood for noget tid siden da jeg var interesseret i deres madspildskasse med frugt og grønt som jeg har skrevet om her. Jeg blev så i tirsdags lukket ind, 5 minutter efter at Skagenfood selv havde lavet et opslag om, at deres madspildskasse med kød og mejeri var tilgengælig. Øhh, kom igen? Det var vidst lige noget jeg totalt havde misset, ikke?

Nåmen, fordi det er sølle 149 kr for hele kassen og de gav et godt indblik i hvad man fik, tænkte jeg at jeg hellere måtte skynde mig at få bestilt. Og godt for det, for den var udsolgt da jeg ville vise den til manden ikke engang en times tid efter!

Det er samme koncept som ved den anden kasse med frugt og grønt, hvor de tager alt det, der er tilover, og sælger til pænt bilige penge. Forskellen er dog at man som sagt får en “smagsprøve” på hvad der er i kassen.

Ligesom i går får I en gennemgang af hvad jeg synes om selve kassen.

Levering:

Kassen blev leveret sammen med frugt&grønt kassen, så det var samme procedure – leveret lidt over midnat, jeg fik en SMS 17.15 om at kasserne var leveret og klar. Den var fyldt med is så tingene har holdt sig udmærkt og kunne sagtens have stået i et par time mere havde det været nødvendigt.

Indhold:

Dette er deres eget billede af, hvad man kunne forvente i denne uges kasse:

Copyright@Skagenfood

Til sammenligning er et billede fra min personlige kasse:

Som I kan se var der riiiigtig meget mere end jeg sådan ummidelbart havde forventet ud fra billedet. De skrev godt nok at det var 4-6 af hver af de små bøtter men ja… der er altså 10 yoghurter så nogen hos Skagenfood ville bare af med dem 😉

Fancy, fritgående øko-kylling er normalt ikke i vores budget så det er jeg pænt excited over at få – endda 3 pakker. Manden vil gerne lave tarteletter og jeg vil gerne slippe for at lave aftensmad i morgen, så de venter pænt i køleskabet 😀

Både mand og børn er meget glade for pølser, især hvis der er bacon og/eller ost i. Der stod godt nok bacon-ostepølser så jeg er indrømmet lidt skuffet over at det kun er ostepølser, men samtidig så skal man heller ikke brokke sig for meget over en god ting 😉 Der er i alt 14 stykker pølser så der er til en god omgang pølser med brød herhjemme (selvom vi lige fik det i går, med skidt pyt).

Der er 6 bøtter creme fraiche, som heldigvis er med 18% – de bliver brugt i en coleslaw til pølserne i aften. Som nævn er der hele 10 bøtter yoghurt. Desværre er den pæææænt syrlig så ungerne er ikke så vilde med den; jeg overvejer om det skal bruges i madlavning eller “bare” sødes til med noget frugt eller marmelade – så skal de nok få den spist. Den eneste ting jeg ikke har nogen plan for er de 4 bøtter kærnemælk men jeg tænker i værste fald så drikker jeg dem bare.

Sidste (og næsten mindst) er der en mozzarella. Jeg ææælsker mozzarella (modsat de andre i huset) så jeg får det yderst sjældent. Jeg kunne nemt have byttet et par kærnemælk ud med en ekstra mozzarellaost men den skal i hvert fald nok blive brugt.

Kvalitet:

Jeg har af gode grunde ikke nået at tilberede noget af maden endnu, men det hele ser super frisk ud, intet er over dato og der er rigeligt af alt (ud over min mozarella) til vores familie på 5, så det er bare super.

Pris:

Prisen på denne skønhed er 149 kr inkluderet fragt. Jeg tog mig den frihed at google lidt rundt efter pris – et “selvindkøb” på disse ting liggr på over 400 kr, så dér er noget af en besparelse hvis det er hvad man er ude efter.

Downsides:

Den absolut eneste downside er, at man ikke kan få kassen som abonnoment – den bliver heller ikke lagt ud på specifikke dage/tidspunkter så man skal bare være MØGheldig for at se at den er til salg inden for den første halve time den kommer det. Men det betyder vel også bare, at de ikke køber så meget ekstra ind at det meste skal smides ud, og det er jo ikke en skidt ting.

Okay, og så dét at det er løs is nede i kassen for alt var pludseligt meget vådt da jeg havde forventer de typiske isposer, men whatever – bittesmå ting som det betyder ikke så meget for mig.

Samlet bedømmelse:

Det er en møglækker kasse som jeg virkelig kommer til at holde udkig efter igen (og igen), for vi er som sagt ikke kræsne og det er meget lækker mad, man får leveret lige til døren.

For god ordens skyld – intet er sponsoreret (:

Skriv et svar