10 ting, man ikke skal sige til en tvillingemor

Alle mødre får interessante kommentarer fra tid til anden, hvad end de kører på antallet af børn, kønnet af børnene, ens alder, eller noget helt fjerde.

Nogle af de allerbedste jeg får er helt klart dem, der er rettet mod tvillingerne. Tvillinger er bare SÅ spændende for fremmede. Og jeg forstår det godt – hvis jeg selv skal sige det, er min unger top lækre og charmerende, og det skader på ingen måde at der er dobbelt op af lækkerheden. Men der findes – utroligt nok – visse mennesker, der ikke ser det på helt samme måde.

Her er 10 ting, man ikke skal sige til en tvillingemor (og ja, vi har fået dem alle smidt i hovedet).

1. “Er de tvillinger?”
Nej, det er trillinger, den grimme ligger bare i kurven under vognen for der var ikke plads ved de andre to (shout-out til min mand for at levere dén til en irriterende dame – jeg var knækket af grin). Men seriøst, de er enæggede og det er tydeligt at se, at de er samme alder og at vi er mor og far, der kommer skubbende med vognen, og ikke tilfædligvis to veninder, der deler vogn. Det er altså okay at tænke lidt selv.

2. “Var de planlagt?”
Tabte din mor dig på gulvet som baby? (kort sagt – hvis man vælger at beholde barnet, er barnet ønsket og så er det SÅ ligemeget om de var planlagt eller ej! Og nej, selvfølgelig var de ikke planlagt – det er lidt svært at planlægge, at dele et æg 😉 )

3. “Er de naturlige?”
Nej, den ene er en meget avanceret AI robot, som jeg byggede derhjemme fordi jeg ikke orkede at gennemgå en ekstra gravditet. Nårh, mener du om vi knaldede os til dem? Ja, ja det gjorde vi. Skal jeg også fortælle hvordan? Hvor skal du hen, moster Karen, du var jo SÅ interesseret lige før!

4. “Jeg må da bare lige røre”
Nej, det må du faktisk ved GUD ikke. De er tvillinger, ikke cirkusdyr. Men jeg er løvemor så forsøg da endelig hvis du vil miste en hånd. (God regel generelt – lad være med at pille ved folks børn uden at spørge først!)

5. “Jamen, X er også den stille/søde/stædige/whatever af dem”
Nej, det er X ikke. X er tilfældigvis sur i dag og skriger, nøjagtigt som både hans tvillingebror og hans storebror gør når de er sure. At de er tvillinger betyder ikke, at de SKAL være hinandens modsætninger. De er utroligt nok rigtige mennesker med hver deres personlighed.

6. “Hvem er ældst?” eller “Han er jo også storebroren så selvfølgelig lærte han først at X”
Nej. Bare nej. Forstår du overhovedet hvad tvillinger er? De er enæggede, udfanget på NØJAGTIGT samme tidspunkt, har 100% eksisteret i samme antal år, måneder, dage, timer, minutter og sekunder. At de ikke poppede ud samtidig betyder intet.

7. “Godt det ikke er mig”
Ja, jeg er personligt også glad for at det er mig!

8. “Hvor fedt, så kan de jo dele tøj, det er meget billigere!”
Yes, jeg stikker dem bare i den samme jakke. Jeg er sikker på at dagplejemoren ikke kommer til at sende mig sære blikke.

9. “Det bliver kun hårdere fremover!”
Tak, kære person, der ikke selv har tvillinger og intet aner om det. Ud fra at vi har en søn på 4,5 er jeg udmærket godt klar over, at et par 16 mdr gamleunger faktisk ikke er så besværlige som et par 2,5 år gamle unger i “selvstændighedsfasen” bliver. I know. Hold kæft.

10. “Ej, der er to! Hvor forfærdeligt!”
Vi kom skubbende med vores helt nyfødte børn på vej ned mod cafeteriet på OUH. Jeg havde ikke spist i 100 år og var færdig efter en vaginal fødsel af tvilling A efterfulgt af en AKS fødsel under fuld narkose af tvilling B (in case you’re wondering, nej, det var ikke en drømmefødsel) men ellers meget stolt af mig selv og mine unger. Alle måtte jo lige hen og kigge og gik helt i gulvet da de så, at der var to.

Men så var der lige den ene gamle… dame. Hun kommer op og kigger og siger, “Ej, en sød baby!” med glæde i stemmen. Så i shock – “Ej, der er to! Hvor forfærdeligt!”. Og så går hun.

What the fuck? DÉT gør man altså bare ikke, nogensinde, mod nogen som helst forældre i nogen som helst situation.

Har I hørt knapt så intelligente kommentarer omkring jeres tvillinger?

Skriv et svar