Gaver, taknemmelighed og barndom

Min ældste søn var enebarn i 3,5 år før han fik søskende. I de 3,5 år har han til hver fødselsdag og jul fået en STAK af gaver; gerne 10-12 stykker og ikke i den billige ende. Her snakker vi gaver udelukkende fra os. Altså har resultatet hvert år endt med verdens største (latterlige) bjerg af gaver, som jeg har brugt 100 år på at finde (jeg hader “bare fordi” gaver så jeg bruger måneder på at finde noget godt) og ofte en følelse af “men han leger jo kun med X, Y og Z ud af hele alfabetet han fik”.

Forrige år fik de to små selvfølgelig også en pakkekalender, men det var okay – det var primært rosinpakker, sokker og storebrors aflagte legetøj i form af Sleich og Fisher Price. I år forstår de udmærket godt hvad gaver er, så jeg var en del panisk – for hvordan fanden tackler man lige 3 x 24 gaver PLUS det faktum at to af børnene får det helt samme mens storebror får noget andet, så der bliver jalousi imellem uden tvivl.

Så var det at min store dreng fyldte 5. Som nævnt er vi ikke lige Joakim Von And lige pt. så det blev til én gave denne gang. Jeg frygtede virkelig reaktionen – for selvfølgelig lægger man mærke til, at der mangler 10-11 gaver i forhold til normalt, især når man fylder 5, ikke? Jeg forventede noget i stil med Duddley fra Harry Potter, der stikker i hyl fordi han får én gave færre end sidste år, selvom han har fået 30+ gaver.

I stedet var min unge SÅ glad for de ting han fik, at jeg måtte tage en ordenlig skammetur i hjørnet. Ikke én gang nævnte han antallet af gaver, og selv farmor og farfars tøjgaver (som jo ellers ikke lige er #1 på ønskelisten hos en 5-årig) var han vildt begejstret for.

Jeg fik yderst sjældent gaver til fødselsdag og når jeg endelig gjorde var det ofte noget fra 20 kroners kassen; jeg var ikke et utaknemmeligt barn, men når man gang på gang hører om de cykler og Gameboys og barbiedukker bare én person har fået til deres fødselsdag, så er det fandme svært ikke at have ondt indeni fordi man fik en plastik et-eller-andet som mor lige havde taget med i forbifarten. Selv som barn forstod jeg hvorfor, men det gjorde det ikke mere sjovt.

Derfor har jeg også altid overøst mine unger med ting og sager for at de ikke skal føle det samme. Hvilket er ret sjovt med tanke på, at hvis jeg skulle pakke mine egne ting ned nu og her (altså ting som kun JEG ejer) ville det hele kunne være i en sportsaske. For mig betyder materielle ting ikke en skid overhovedet – for at sige det ligeud – og det virker til at den attitude har smittet af på ungerne også. De har heller aldrig tigget om noget som helst i Toys’R’Us, blot pænt sagt at “det kunne han godt ønske sig”. De små bliver pænt spurgt om de kan putte legetøget tilbage og det gør de uden tøven.

Planen er derfor fremover at vi prioriterer oplevelser mere end fysiske ting, at vi prioriterer få men gode gaver, og at vi forsøger at købe mere genbrug – for vi har også erfaret, at ikke nok med at ungerne er pisseligeglade med om det er brugt før (tror næppe de kan se forskellen) så er de også MEGET gladere for legetøj, jeg ikke skal bruge 15 minutter af mit liv på at klippe ud af 700.000 stykker twistie-ties – og det er jeg også.

10 ting, man ikke skal sige til en tvillingemor

Alle mødre får interessante kommentarer fra tid til anden, hvad end de kører på antallet af børn, kønnet af børnene, ens alder, eller noget helt fjerde.

Nogle af de allerbedste jeg får er helt klart dem, der er rettet mod tvillingerne. Tvillinger er bare SÅ spændende for fremmede. Og jeg forstår det godt – hvis jeg selv skal sige det, er min unger top lækre og charmerende, og det skader på ingen måde at der er dobbelt op af lækkerheden. Men der findes – utroligt nok – visse mennesker, der ikke ser det på helt samme måde.

Her er 10 ting, man ikke skal sige til en tvillingemor (og ja, vi har fået dem alle smidt i hovedet).

1. “Er de tvillinger?”
Nej, det er trillinger, den grimme ligger bare i kurven under vognen for der var ikke plads ved de andre to (shout-out til min mand for at levere dén til en irriterende dame – jeg var knækket af grin). Men seriøst, de er enæggede og det er tydeligt at se, at de er samme alder og at vi er mor og far, der kommer skubbende med vognen, og ikke tilfædligvis to veninder, der deler vogn. Det er altså okay at tænke lidt selv.

2. “Var de planlagt?”
Tabte din mor dig på gulvet som baby? (kort sagt – hvis man vælger at beholde barnet, er barnet ønsket og så er det SÅ ligemeget om de var planlagt eller ej! Og nej, selvfølgelig var de ikke planlagt – det er lidt svært at planlægge, at dele et æg 😉 )

3. “Er de naturlige?”
Nej, den ene er en meget avanceret AI robot, som jeg byggede derhjemme fordi jeg ikke orkede at gennemgå en ekstra gravditet. Nårh, mener du om vi knaldede os til dem? Ja, ja det gjorde vi. Skal jeg også fortælle hvordan? Hvor skal du hen, moster Karen, du var jo SÅ interesseret lige før!

4. “Jeg må da bare lige røre”
Nej, det må du faktisk ved GUD ikke. De er tvillinger, ikke cirkusdyr. Men jeg er løvemor så forsøg da endelig hvis du vil miste en hånd. (God regel generelt – lad være med at pille ved folks børn uden at spørge først!)

5. “Jamen, X er også den stille/søde/stædige/whatever af dem”
Nej, det er X ikke. X er tilfældigvis sur i dag og skriger, nøjagtigt som både hans tvillingebror og hans storebror gør når de er sure. At de er tvillinger betyder ikke, at de SKAL være hinandens modsætninger. De er utroligt nok rigtige mennesker med hver deres personlighed.

6. “Hvem er ældst?” eller “Han er jo også storebroren så selvfølgelig lærte han først at X”
Nej. Bare nej. Forstår du overhovedet hvad tvillinger er? De er enæggede, udfanget på NØJAGTIGT samme tidspunkt, har 100% eksisteret i samme antal år, måneder, dage, timer, minutter og sekunder. At de ikke poppede ud samtidig betyder intet.

7. “Godt det ikke er mig”
Ja, jeg er personligt også glad for at det er mig!

8. “Hvor fedt, så kan de jo dele tøj, det er meget billigere!”
Yes, jeg stikker dem bare i den samme jakke. Jeg er sikker på at dagplejemoren ikke kommer til at sende mig sære blikke.

9. “Det bliver kun hårdere fremover!”
Tak, kære person, der ikke selv har tvillinger og intet aner om det. Ud fra at vi har en søn på 4,5 er jeg udmærket godt klar over, at et par 16 mdr gamleunger faktisk ikke er så besværlige som et par 2,5 år gamle unger i “selvstændighedsfasen” bliver. I know. Hold kæft.

10. “Ej, der er to! Hvor forfærdeligt!”
Vi kom skubbende med vores helt nyfødte børn på vej ned mod cafeteriet på OUH. Jeg havde ikke spist i 100 år og var færdig efter en vaginal fødsel af tvilling A efterfulgt af en AKS fødsel under fuld narkose af tvilling B (in case you’re wondering, nej, det var ikke en drømmefødsel) men ellers meget stolt af mig selv og mine unger. Alle måtte jo lige hen og kigge og gik helt i gulvet da de så, at der var to.

Men så var der lige den ene gamle… dame. Hun kommer op og kigger og siger, “Ej, en sød baby!” med glæde i stemmen. Så i shock – “Ej, der er to! Hvor forfærdeligt!”. Og så går hun.

What the fuck? DÉT gør man altså bare ikke, nogensinde, mod nogen som helst forældre i nogen som helst situation.

Har I hørt knapt så intelligente kommentarer omkring jeres tvillinger?

Alle legepladserne – og mor & far tid!

Alle legepladserne – og mor & far tid!

Vi har næsten sat os et mål herhjemme – at nå at besøg så mange legepladser vi overhovedet kan. Som tidligere nævnt har vi bare nada penge at gøre godt med, så sommeren står på hjemmepakkede madpakker og gratis udflugter. Og lad mig sige jer, hvor ER det bare hyggeligt!

Vi plejer altid at tage ungen med til steder som Legoland og Zoo, så var der lige forrige år hvor der var en enkelt Legolandstur men ellers ikke så meget fordi små tvillinger. Og nu er vi så igen ved det stadie, hvor det faktisk er både muligt og sjovt for os alle at komme ud og lave noget.

I onsdags var vi nede ved Bogense marina, hvilket var et stort hit, for legepladsen er super og med tre drenge er alle bådene altså bare et super hit. James blev dog ret grumpy over, at vi ikke kunne komme i vandet for dét havde han altså virkelig sat sig for at komme. Vi fik verdens kedeligste pomfritter og nuggets (synes moren – ungerne var fint tilfredse) fordi vi er gode forældre og havde glemt madpakken 😉

I dag var vi i Assens på en rigtig flot og ny legeplads og ungerne råhyggede den. Der var også svaner og ænder, så James var selvfølgelig henne og beordre mig over at stå med ham i armene så vi kunne stå og kigge på dyrene i stilhed mens han nød det <3

I går blev de alle tre passet hos mormor. Normalt er det kun den store, men de er begyndt gerne at ville derhen også, så vi prøvede for anden gang og det gik super godt. Min mand og jeg brugte dagen vildt fornuftigt – spillede Pokemon Go nede i gågaden og fik spist en burger med tilhørende dessert helt uden børn.

Altså, at spise uden at skulle hælde mælk op for andre, skære for andre, dele sin mad med andre, rende rundt om bordet efter andre… var helt surrealistisk. Det er helt vildt endeligt at have nået det punkt hvor der fremover kan være tid til os selv, andet end bare hjemme efter de er i seng.

Manden og jeg har i for øvrigt snakket om det og er kommet frem til, at grunden til at vi normalt ikke lægger billeder af børnene op på nettet, er lidt “outdated” i vores liv, så nyd I bare mine skønheder 😉

Hvid lasagne

Hvid lasagne

Det kaldes den vidst fordi den mangler den karakteristiske brun-røde farve kødsaucen giver, men her er der altså kun sauce og grøntsager i – en vegetarlasagne, med andre ord.

Jeg smagte første gang sådan én i Legoland hvor jeg faldt helt bagover – det var virkeligt den bedste lasagne jeg nogensinde har smagt, og så er der ikke engang kød i! Den skulle selvfølgelig prøve at laves herhjemme også, men det har så lige taget et par måneder at nå så langt.

To af ungerne spiste gerne (den sidste spiser intet andet end brød og pålæg for tiden, så hans mening tæller ikke 😉 ) og selv manden måtte indrømme at den smagte lækkert trods han er stort kødmenneske. Den kan helt klart anbefales at prøve. Jeg har fået inspiration fra de første par hits på Google hvis man googler “hvid lasagne”, så tænker ikke at der er grund til at gengive den næsten samme opskrift igen 😉

Men I skal absolut ikke snydes for et par billeder af lækkerierne.

Børnetorvet

Børnetorvet

Jeg har længe været misundelig på alle mødre (og fædre) i Århus og omegn, fordi én eller anden i Nordjylland har været smart nok til at starte konceptet. Nu er det så også kommet til Odense, og jeg er endelig klar til at prøve det selv.

Jeg snakker selvfølelig om Børnetorvet, hvilket er et skønt konceptet – du samler børnenes ting sammen (nok bedst at vælge det, de ikke længere bruger 😉 ), sætter de prismærker på som du får udleveret og sætter det op på den stand, du lejer i butikken. Så står dine ting til salg dér i det antal uger du har betalt på og venter på at blive solgt blandt en masse andet lækkert børnehalløj. Når du er færdig trækker de 15% fra i komission og overfører dig resten af beløbet. Super ligetil!

Vi har været (og er) glade for Reshopper, men efter vi er flyttet sådan lidt ud på bøhlandet er det meget svært at få solgt nok. Folk trækker altid i land når de får adressen, og det er jeg ret træt af – især fordi mit opbevaringsrum nedeunder er fyldt med børnehalløj, ingen bruger eller kommer til at bruge igen.

Der er selvfølgelig ingen garanti for salg, men det værste der kan ske er at man intet sælger og derved mister 200 kr (jeg har valgt at leje én stand i to uger, hvilket koster 200 kr). Jeg tror dog ikke på, at man absolut intet får solgt, og med ingen forhåbninger om en tømt stand om to uger er jeg tilfreds med bare et par 100 kr tjent ind.

Vi har i dag fået sat vores stand op med den første omgang varer. Jeg synes selv det er et fint udvalg, for tingene er pæne og velholdte – og til gode priser 😉 Kig endelig forbi – både stand 11 men også resten af butikken!

 

Intet er sponsoreret – men her er link til deres hjemmeside og deres facebookside, hvis man er interesseret.

Outletland haul

Outletland haul

Med tre unger – især tre drenge – mangler der altid tøj. De små vokser sig ud af det og det bliver hurtigere slidt ned fordi der er to børn, der bruger af det. Den store er 5 år og i børnehave, et meget aktivt barn, så der er huller og pletter på næsten alt så snart han har haft det på i 18 sekunder.

Derfor valgte vi at tage en tur i Outletland, der lige er åbnet i Odense (til dem af jer, der ikke ved det, så flytter de rundt i landet, hvor butikken har åbent én måned hvert sted) for at se om vi bl.a. kunne finde overtøj til alle tre, bukser og gerne nogle varme trøjer.

Udvalget var som jeg havde forventet – MASSER af babytøj, ekstremt meget pigetøj, ikke spor meget drengetøj i str. 92 og næsten intet drengetøj i str. 116/122. Af en eller anden grund tror alle butikker, at kun pigemødre ønsker at give deres unger tøj på, og åbenbart skal drenge over str. 98 ikke klædes på overhovedet.

Anyways. Vi fik køb et lækkert sæt regntøj til hver især (helt ens sæt, fordi jeg godt kan lide at underholde mig selv ved at forvirre både andre og os), to dejlige tykke trøjer til den store (men holy shit, en nypris på 490 kr per trøje har jeg sgu aldrig givet før – got der var 50% af!) og lidt forskelligt til de små, en del desværre i str. 98 men det kommer til at passe fint til næste sommer.

Og til sidst har vi også købt små punge (de leger altid med min) og små rygsække (de små stjæler storebrors) så ungerne var glade. Og ja, mine børn er drenge og kan godt lide My Little Pony. Det kan min mand i for øvrigt også. De har også lyserøde dukkevogne og nogle gange vil James gerne have min hårelastik i håret – hvis det skræmmer dig skal du nok flygte fra bloggen nu 😉

Personligt synes jeg de gule trøjer, som min mand faldt over, er pissesjove til et sæt tvillinger, så de kom selvfølgeligt med i kurven 😉

For god ordens skyld – intet er sponsoreret. Selvom de absolut yderst gerne må kontakte mig hvis de vil bidrage til ungernes garderobe, haha 😛