Nu må jeg godt sige det…

Min veninde har født! Jeg er selv herre-mega-fucker skruk (og har faktisk været det siden mine twins blev født – de er 21 mdr nu men yderst lækre børn, så det er svært at lade være 😉 ) så jeg lever lige lidt gennem de billeder af små tær og bittesmå fingre, hun sender.

Min søn har “a thing” når det kommer til babyer; jeg har mistet mange gange i vores forsøg på at få nr. 2 (12 gange, for at være præcis) og gange før tvillngerne sad vi og spiste. Jeg havde med vilje ventet til jeg var 2 uger over tid før jeg testede, og den var positiv. Vi har ikke sagt et ord til min søn på dengang ikke engang 3 år, men han udbryder pludseligt “baby sover”. Vi tænker ikke over det fordi han er et barn, der snakker rigtig, rigtig  meget. Dagen efter mister jeg.

Med tvillingerne fortæller han os (også uden at vi har fortalt jeg er gravid) “to baby”. Vi må forklare ham pænt at nej, skat, der er kun en baby – I kan forestille jer vores reaktion da scanningsdamen fortalte at der sgu VAR to!

Han har gættet køn på min venindes to yngste også, samt den præcise dag hans egne små brødre blev født. SÅ for sjovs skyld spurgte jeg ham hvornår “X og Y fik deres lillebror”. Han siger om fem dage, hvilket var lørdag. Hun var sat til PKS torsdag, så vi jokede jo frem og tilbage med om hvem der nu fik ret.

Han er født søndag, lidt over midnat, fordi der kom et AKS i vejen 😉

Han mener så også at han får en lillesøster når han er 8 (han er lige fyldt 5) og at han bliver lettere skuffet hvis det er en lillebror igen. Uanset at jeg er skruk, ved jeg ikke helt hvad jeg skulle gøre med hverken en pige eller  et fjerde barn, så jeg overvejet at tilbyde ham en kanin hvis han stadig husker det til den tid…

Skriv et svar