Barselsbesøg og lort i haven

De der dage, ikke?
 
Vi var i dag på barselsbesøg hos min veninde. Det var lidt impromptu da vi kun lige havde aftalt det i går, men vi fik købt en gave (okay, et gavekort – men ærligt, man ved bedst selv hvad man har brug for og jeg var monsterpresset for tid!) og skyndt os afsted, tre timer forsinket fordi ungerne for første gang nogensinde valgte at sove en lang lur.

Baby er hendes tredje dreng. Hun har to andre drenge, der normalt plejer at lege med min ældste, som i dag dog er hos mormor. Tvillingerne synes at det går alt for vildt for sig, så de hygger sig som regel i nærheden af os. I dag plaskede de dog rundt i børnepool med de to andre og alle fire hyggede sig for vild, mens mor her fik lov til at sidde med 5 dage gammel baby og overveje om det virkelig var sååå slemt at være gravid (man bliver jo skruk uanset, ikke?).

Nå men, som sagt plasker de rundt i denne her pool, fuldt påklædte. Vi har skiftetøj med men kun ét sæt til hver, og ja, vi ender egenligt med at tage bleerne af dem og ikke give dem nye på. De skider altid om formiddagen så intet problem dér. Min veninde er ikke sart overfor hverken en smule tis i haven eller to ekstra tissemænd 😉

Vi skal til at give ungerne bleer og tøj på fordi vi skal hjem, da jeg pludseligt kan lugte lort. Når lige at tænke, at det var da en fæl prut, da det går op for mig at D (som jeg lige har sat ned fra skødet af) har smurt lort ud på mig. Sådan LIGE på kanten af min bluse så både bluse og bukser er ramt. Og jeg har selvfølgelig smurt hånden ud over det da jeg satte ham ned. 1-0 til ungen!
 
Da jeg kommer tilbage fra badeværelset af (efter mit desperate forsøg på at tørre tøjet rent) kommer jeg ud til min mand, der holder barnet oppe med fødderne dinglende ud – med en GIGANTISK lort på sandalen.
 
Det viser sig åbenbart at mit kære barn har lavet en god omgang i deres have, sat sig op til mig og tørret røv i mine bukser, og gået tilbage til lorten som han så har trådt i og smurt ud over deres græsplæne. Derefter har han selvfølgelig pillet i den og tørret den af i far og sin egen trøje, så hele bilen stank på vej hjem.
 
2-0 til ungen. Vi fandt aldrig ud af hvor han havde sat sig henne for at lave den fine gave, men jeg har aldrig været mere lykkelig for at have afslappede venner end jeg var dér.

Så godt råd – hvis I skal lade jeres unger rende rundt uden ble i andre folks haver her til sommer, så sørg for at spørge manden om de har fået skidt af først. Det viste sig at de på grund af den lange lur netop ikke havde, og det var altså lige lidt mere gave end jeg havde forventet at efterlade hos dem.

 

Var ikke nok ninja-mor!

Var ikke nok ninja-mor!

Det er godt nok længe siden vi har grillet herhjemme – sidste år fik vi det ikke nået én eneste gang, og man kan godt mærke at man har savnet det. Derfor tænkte vi også, at med alt det salat og den bakke kylling fra TGTG posen plus de to leftover pølser vi havde i køleskabet, måtte vi da grille. Vi kom lidt sent i gang da det var impuls men tænkte det nok skulle blive godt alligevel.

Vi har i 2 1/2 stive time holdt vagt ved grillen, der er placeret så langt væk fra legeområdet som muligt, for at ungerne ikke skulle brænde sig. Og når jeg siger vagt mener jeg at én af os har siddet lige ved siden af. Jeg har 3. grads forbrændinger på meget af kroppen så her joker vi ikke med ild.

Efter maden sidder vi voksne stadig og småspiser, ungerne har på daværende tidspunkt længe holdt sig til den “rigtige” del af haven, og jeg bliver lidt for optaget af min mad i ca. 30 sekunder – og så råber min mand ellers, “NEJNEJNEJNEJNEJ!”. FUCK! Så ved man ligesom at der er noget galt, ikke? Jeg når lige at vende mig som Dean ligger posen fra hvidløgsflutene op på fucking grillristen. Følelsen af at vide, at der absolut er INGEN måde jeg kan nå ham før det er for sent, er voldsomt klam, men jeg flyver op af stolen og hen til barnet.

Min logiske hjerne tænker “fjern posen fra risten før den brænder!” men samtidig flår jeg barnet væk fra grillen og løber ind på badeværelset uden at tænke mig om, alt imens jeg fortsætter mandens udbrud inde i mig selv – nejnejnejdetsketebareikke!

Heldigvis nåede han kun lige og lige at lægge armen på den yderste del af risten før jeg flåede ham bagud og op, så jeg forventer ikke at der er så meget at se i morgen, andet end det røde mærke der allerede er i dag. Han var ikke specielt glad for at skulle under vandhanden eller have koldt på, men et stykke chokolade hjalp. Og så var det heller ikke værre end at han kunne lege videre lige efter, heldigvis.

Nu hvor den paniske del af situationen er overstået, ungerne (glade) har leget færdig, og nu er blevet lagt i seng, kommer følelse af kvalme fordi jeg ikke var ninja-mor nok til at forhindre at det skete. Havde jeg bogstavligt talt bare været et sølle fucking sekund hurtigere, havde han slet ikke brændt sig. Ét sekundt.

Meget kan man sige om hvis skyld det var og ikke var, hvorvidt vi forældre også bare er mennesker, etc. men intet ændrer på at jeg lever af dårlig samvittighed når det kommer til mine børn og denne her slags lortesituatuoner.

Jeg er bare glad for at det ikke var værre end det var.

Too Good To Go

Too Good To Go
Hvis I kigger godt efter i baggrunden kan I se hvor børnene leger oftest her i huset 😉

De fleste af jer har sikkert hørt om app’en “Too Good To Go”. Navnet siger næsten sig selv, men konceptet er at de butikker, der har meldt sig til, sælger “lykkeposer” med mad der er ved at udløbe, til et fast beløb. Det gør jo selvfølgelig også at der er meget forskelligt hvad der er i fra gang til gang og man ved ikke på forhånd hvad man får før man henter posen i butikken.

Så hvis Spar fx. har en pakke hakket oksekød, 3 bananer, 2 pakker pålæg, en frokostsalat og en kage, de ikke når at få solgt ellers, og der ellers ville ryge i skraldespanden, kommer maden så i denne her pose som vi kunder kan tage med hjem til en meget lav pris.

Vi bor på bøhlandet så her er Spar en af de tætteste på og vi giver 29 kr per pose. Normalt er der gerne for 150-200 kr i posen, og vi har aldrig været skuffede over indholdet, selvom der absolut er tider, der er bedre end andre (jeg indrømmer ærligt at poserne med masser af kage bringer mere glæde hos os end poserne med franskrbød og æbler). I går har vi fx. modtaget en af de mere uheldige poser – indholdet er 4 poser snittet salat, som vi ikke kan få spist i tide, og 20 – ja, TYVE! – pakker pålæg! Derfor har de også fået en besked om, at det er ret uheldigt med den metode, når pointen nu engang er at undgå madspild. Jeg har en kummefryser og nogle ret fede evner til at proppe den med mere end hvad den kan holde til, men enhver single student eller mindre familie ville være nød til at smide det direkte i skraldespanden, og det er ikke okay. Selve pålæggen fejler absolut intet, der er for omrking 200 kr bare i pålæg, så dén del kan vi i hvert fald på ingen måde tillade os at brokke os over.

Ud fra deres facebook kan jeg godt se at det svinger med hvad man får fra butik til butik, men skulle man være utilfreds kan man altid kontakte kundeservice – de ser jo helst at alle deres kunde er glade.

Herhjemme er vi meget glade for at spare penge (som alle andre vel) og undgå madspild, så det er 100% en app jeg kan anbefale at man prøver. Vi er generelt set super glade for den, og selvom man da skal være lidt kreativ med at få nogen af tingene brugt, er det er super fed måde at spare penge på samt prøve nye ting. Vores lokale Spar har rigtig ofte øko kød med i poserne og dét er altså ikke noget vi selv kan købe særligt ofte, så det er bare ren win-win.

At være voksen

At være voksen

Det her er min kaffekop. Jeg hader ellers kaffe, jeg har aldrig været voksen nok til at drikke det. Jeg husker tydeligt hvor ofte min mor sagde til mig som barn, at hun så frem til når jeg var stor nok til at drikke kaffe, så vi kunne drikke den samme.

Jeg har skuffet hende grusom, for jeg drikker yderst sjældent kaffe. Dét I kan se i koppen er da heller ikke kaffe – det er Cocio. Cocio med kokossmag, som er deres nye sommervariant. Som jeg vidst ville forsvinder på få sekunder hvis jeg så meget som tilbød ungerne én dråbe. De har et eller andet, der bare gør, at jeg giver dem alt jeg har; min mand har gentagne gange bedt mig om at lade være – som han påpeger, de har ofte deres egen mad (tit det samme som mit) eller mulighed for at få det. Men de vil kun spise fra mig af, så de får mit. Eller også vil de bare vildt gerne have det sidste af et eller andet jeg sidder med, og så får de det selvfølgeligt.

Og så jeg sidder ofte tilbage, sulten og får ikke spist mere (det er en lang historie men jeg har noget spiseforstyrrelse, så jeg kan ofte ikke bare spise hvad som helst).

Så lige præcis i dag valgte jeg at gøre noget godt for mig selv og beholde min Cocio i fred. Og hvilken bedre måde at gøre det på end at hælde den over i en kaffekop og fortælle at det er adder-kaffe? De har smagt fars så det rører det ikke igen lige forløbigt.

PS. Cocioen er god 😉

Barselsgaver

Som mor til tre drenge skal jeg være den første til at indrømme, at jo flere unger man får, jo færre ting er der at ønske sig til diverse særlige lejligheder. Omvendt synes jeg også det er rigtigt svært at finde på noget ordenligt og brugbart til venner og familie, der er over deres første barn, for jeg hader at give gaver bare fordi det er påkrævet.

Især barselsgaver synes jeg er nærmest umulige, for de er jo primært mindre gaver og så ender det ofte i de samme kedelige ting, som forældrene i forvejen har 100 stykker af – vaskeklude, sutter, rangler, stofbleer, grimme bamser… Ærligt, vi ved jo alle godt at det ikke ligefrem er sådan, at forældrene ville stå og mangle hvis man ikke lige kom med den monsterdyre 3-paks stofbleer til 289 kr.

Med ungangspunkt i egne oplevelser og det faktum at jeg selv skal til at finde på en barselsgave snart, er her et par idéer jeg personligt har været glad for eller ville blive glad for hvis der en gang skulle komme en fjerde unge her i huset 😉

1. Sophie the Giraff.

Denne ting er simpelthen SÅ dyr af et bidedyr at være. Min mand var godt nok skeptisk da jeg købte den til vores søn (og det var jeg indrømmet også) men hold op, hvor er den det mest geniale stykket noget-som-helst, der er blevet lavet til babyer. Den er nem at gribe fat i med små, bøvlede fingre, der er masser at bide i, og så er den helt fri for alt muligt bras. Den er 100% min yndlingsting til babyer ever.

2. Bøger

Jeg er bogorm så selvfølgelig er de med på listen. Men helt ærligt så er de guld værd når baby bliver lidt større. Børnebøger er faktisk enormt dyre fra ny af, især de bedre af dem, og det er ofte en ting man ikke har for mange af derhjemme (og selv hvis man som os har godt fyldt op så er der altid  andre bøger, som man kan glæde ungerne med). Som bonus kan de større søskende også få glæde af gaven.

Nogle af de rigtige gode bøger er disse – der er en H.C. Andersen udgave og en Brødrende Grimm udgave. De koster ca. 300 kr, lidt mere hvis der skal trykkes navn i. Vores unger har fået dem (af os)  i rød og med navn i, og jeg ser rigtig meget frem til at kunne læse godnathistorier for dem – pt. er vi stadig ved Pletbøgerne hos den store så der går dog nok noget tid 😉

3. bObles

Herhjemme er vi store fan af bObles. De er selvfølgelig møgdyre generelt set men kyllingen koster kun i omegnen af 300 kr så det ligger i den rigtige ende af skalaen. Kyllingen er super god til de helt små da de kan øve at ligge på maven og styrke nakken på den, og til større søskende kan den bruges til at træne balance på eller som “trædesten” i en bane.

4. Pænt sengetøj og lagner

Jeg ved ikke med jer, men mine unger har for vane med at tisse igennem, kaste op eller dét, der er værre, gerne samtidig og helst når det meste af sengetøjet er til vask. Da min ældste var lille har vi SÅ mange gange måtte bruge vores egne lagner eller håndklæder, fordi vi simpelthen er løbet tør midt om natten.

Sengetøj og især lagner kan man aldrig få for mange af og det er bare ekstra fedt at få et lækkert sæt i stedet for de helt billige lagner fra IKEA man selv har købt, fordi man ved de alligevel bliver overskidt…

5. Tøj i større størrelser

Jeg frabeder mig altid  tøj til jul og fødselsdag for når man har tre børn af samme køn, så er der simpelthen intet behov. Desuden er det ofte enten meget fint med yderst  upraktisk tøj man får foræret eller også er det simpelthen bare ikke noget man nogensinde ville putte sig barn i. Men hvis man nu insisterer på at det SKAL være tøj man giver, så er det bedst at give til i mindst str. 62 – jeg kan med sikkerhed love for, at en mor til 2-3-4 børn har mere end rigeligt i de helt små størrelser, og de vokser sig alligevel ud af dem før man kan nå at blinke.

6. Gave til mor (og far)

Jeg er typen, der ikke mener at gaven skal  være til baby, eftersom baby absolut intet forstår eller har behov for, for den sags skyld. Mor, til gengæld, kan have behov for en masse – en god creme til kejsersnitarret, en snackkurv med ting der kan give lidt energi når der ammes eller baby er oppe for 8. gange om natten, en hårkur, en lækker pose kaffe… hvad som helst der kan give en lille smule følelse af velvære i de første pressede par uger.

Far kan man selvfølgelig også vælge at give gave til hvis man synes han har gjort en stor indsats med at holde mor i hånden mens hun gjorde alt arbejdet 😉 Har hørt at øl skulle være et hit hos de fleste.

7. Gave til søskende

Som søskende er det hårdt at se på, at alle gæster kun har interesse i den lille nye og at han eller hun så oven i købet får gaver når de ikke gør. Jeg vil til enhver tid anbefale at man OGSÅ køber en gave til eventuelle søskende, men da det ikke altid er en mulighed for alle (jeg har fx. intet pengetræ i baghaven) så er det altså 100% okay at “nøjes” med at købe en gave til de større søskende og unlade til baby. Jeg lover at mini er helt  ligeglad 😉

8. Mad

I den ene eller anden form. Jeg tvang min mand til at hjælpe mig med at lave mad til fryseren til de første 14 dage. Han synes jeg var helt skudt i hovedet – indtil vi kom hjem med tvillingerne og selv det at varme foliebakkerne op i ovnen krævede alt vores overskud; så kom han pludseligt undskyldende for han kunne udmmærket se hvor meget det havde reddet for os.

Man får bare ikke meget eller synderligt nærende mad de første par uger som nybagt forældre. Det er super lækkert hvis man som besøgende kommer med hjemmebagte muffins, boller, pølsehorn eller hvad ved jeg. Hvis man har tid til at lave aftensmad (evt. hjemme hos én selv så man ikke efterlader en masse gris i køkkenet og forstyrrer i for lang tid) til de stakkels trætte forældre er det også fantastisk, men ellers sælger hungry.dk og lignende sider heldigvis også gavekort 😉

Det skal for god ordens skyld siges, at jeg ikke er sponsoreret af nogen som helst; alt, der er nævnt i indlægget eller er linket til, er af eget valg og baseret på mine egne oplevelser med produkterne.

Nu må jeg godt sige det…

Nu må jeg godt sige det…

Min veninde har født! Jeg er selv herre-mega-fucker skruk (og har faktisk været det siden mine twins blev født – de er 21 mdr nu men yderst lækre børn, så det er svært at lade være 😉 ) så jeg lever lige lidt gennem de billeder af små tær og bittesmå fingre, hun sender.

Min søn har “a thing” når det kommer til babyer; jeg har mistet mange gange i vores forsøg på at få nr. 2 (12 gange, for at være præcis) og gange før tvillngerne sad vi og spiste. Jeg havde med vilje ventet til jeg var 2 uger over tid før jeg testede, og den var positiv. Vi har ikke sagt et ord til min søn på dengang ikke engang 3 år, men han udbryder pludseligt “baby sover”. Vi tænker ikke over det fordi han er et barn, der snakker rigtig, rigtig  meget. Dagen efter mister jeg.

Med tvillingerne fortæller han os (også uden at vi har fortalt jeg er gravid) “to baby”. Vi må forklare ham pænt at nej, skat, der er kun en baby – I kan forestille jer vores reaktion da scanningsdamen fortalte at der sgu VAR to!

Han har gættet køn på min venindes to yngste også, samt den præcise dag hans egne små brødre blev født. SÅ for sjovs skyld spurgte jeg ham hvornår “X og Y fik deres lillebror”. Han siger om fem dage, hvilket var lørdag. Hun var sat til PKS torsdag, så vi jokede jo frem og tilbage med om hvem der nu fik ret.

Han er født søndag, lidt over midnat, fordi der kom et AKS i vejen 😉

Han mener så også at han får en lillesøster når han er 8 (han er lige fyldt 5) og at han bliver lettere skuffet hvis det er en lillebror igen. Uanset at jeg er skruk, ved jeg ikke helt hvad jeg skulle gøre med hverken en pige eller  et fjerde barn, så jeg overvejet at tilbyde ham en kanin hvis han stadig husker det til den tid…

Ferie

Ferie

Jeg har ventet meget (u)tålmodigt på, at det var ferietid. Manden har bestået alle sine eksamner, bilen er færdig på værksted og de lover bedre vejr næste uge – så går det kun fremad!

Det er sidste år vi får muligheden for en ordenlig omgang ferie. Til dels starter den ældste i skole næste år (holy fucking shit, er det allerede næste år…) men jeg starter i praktik i slutingen af året hvilket betyder ingen optjent ferie og dermed ingen sommerferie med ungerne næste sommer 🙁

Året efter er der jo kun de “normale” 2-3 uger de fleste i arbejde får, og derefter bliver det jo sådan hvert  år.

Så planen er at nyde hvert øjeblik af de 6 ugers ferie vi har i år, og prøve at få en balance mellem at få lavet noget (der skal være billigt – skønt at være røvfattig ;)) og så bare lave absolut intet. Jeg tror fuldt og fast på, at både børn og voksne er nød til at lalle derhjemme og lave intet fra tid til anden.

Jeg er ved at lave en liste over ting vi gerne vil have set og oplevet hen over sommeren – hvis den bliver noget værd ligger jeg den nok op som inspiration (:

11 ting, man ikke skal sige til en drengemor

Vi har som sagt 3 skønne drenge – Alexander på 5 år og Dean og James på 21 måneder. Jeg har altid troet, at jeg ikke skulle have børn. Tanken om at skulle være ansvarlig for et andet menneske var mig utrolig fjern. Men som tingene ville det blev jeg altså mor til tre stykker, helt frivilligt 😉

Både manden og jeg er meget lykkelige for vores tre sunde og raske drenge og har på absolut intet tidspunkt haft ønsket om, at den ene var en pige, eller være skuffet over, at vi nok aldrig får oplevet at være forældre til en pige. Desværre er vores omgivelser bare ikke helt af samme mening.

Som jeg tidligere har nævnt at vi haft en del dumme kommentarer smidt i hovedet på os omkring det faktum, at alle tre af vores unger er det samme køn. Jeg har valgt 11 af de oftest sagte (og mest dumme) kommentarer her:

1. “Skal I ikke snart have én mere?”
“Tre drenge er jo meget, I må da også have lyst til en pige”. Alt sammen sagt til mig hos lægen da ungerne var FIRE MÅNEDER GAMLE og jeg var ved at få målt blodtryk for at FÅ P-PILLER. Nogle gange tænker folk virkelig bare med den forkerte del af kroppen.

2. “Så må vi håbe at den næste bliver en pige”
Igen må jeg lige påpege, at vi har TRE børn. Jeg elsker at folk ligesom antager, at vi lige finder plads og råd til at opdatere hus og bil i håb om at ramme 50/50 på at den næste bliver en pige. Og i det hele taget antager at vi ønsker os en pige.

3. “Hvor ærgerligt at I så aldrig får en pige”
Den omvendte af nummer 2: “Vi ved I har tre så I kan UMULIGT få en fjerde, nu er toget kørt”. Med tanke på min alder og på at det ikke er dig, der bestemmer, moster Karen, så tænker jeg at vi lader mig og manden om at bestemme, om der kommer en nummer fire, uanset køn. Desuden er drenge nemmere at få tisset af når man er ude på køretur 😉

4. “Drenge er slemme som små men de er SÅ meget nemmere som teenagere”
Ofte er det folk uden børn, der kommer med dén. Ja, jeg har aktive børn, men det har mere at gøre med den personlighed de har arvet fra mig, end det har med deres køn. Jeg drev min mor til vanvid som lille mens mine brødre var drømmebørn. Siger det bare.

5. “I det mindste er alle drenge mors drenge”
Altså, jeg har da én ud af tre – tæller det? Storebror har været fars dreng 100% fra start af. Tvillingerne skifter fra mig til far og tilbage igen som det nu lige passer dem, selvom de hver især hælder mest til én forældre hver. Så igen, nope.

6. “Ej hvor syndt at du aldrig bliver mormor”
Da jeg var en lille pige var min yndlingsperson på jorden (næst efter min lillebror) min farmor. Jeg elsker hende stadig enormt højt, hun betyder alt for mig. Så hvorfor automatisk antage, at kun mormor dur?

Her har ungerne en mormor, farmor og farfar – alle tre er lige velkomne i vores liv og jeg ser absolut ikke min dejlige svigermor som værende mindre værd som bedsteforældre. Kvinden opdragede trods alt min mand, der per hans egen og hans søstres fortællinger, ikke var en rolig teenager 😉

7. “I det mindste så slipper du for “snakken”, for den må far tage, haha”
Herhjemme går vi ind for at opdrage sammen så “snakken” skal også nok blive taget sammen, eftersom far kan hjælpe med det mor ikke kan, og mor kan hjælpe med det far ikke kan. Husk lige venligst at drengemødre er 100% lige så ansvarlige for at undgå uønsket graviditet, tak!

8. “I må have været skuffede da I fandt ud af, at begge tvillinger var drenge!”
Nej, jeg var edderspændt lykkelig over at gå fra scanningen velviddende at mine unger var helt som de skulle være. Men tak for bekymringen.

9. “Din mand må være overlykkelig”
Det er han absolut også. Han havde også været overlykkelig hvis vi havde tre piger. Eller to af hver. Eller én pige og to drenge. Eller – you get the point. Nu er jeg tilfældigvis gift med en mand, der elsker sine børn for hvem de er. Men fint at du antager, at mænd ikke ønsker sig døtre. Siger mere om dig end dem.

10. “Virkelig – tre drenge!?”
Yes, sære fremmede kvinde i Bilka, jeg ved utroligt nok godt hvor mange børn jeg har og hvilket køn de er. Men jeg kan godt forstå du virker lidt usikker på min mentale tilstand – det er jeg ofte også selv.

11. “Godt det ikke er mig”
Ja, jeg vil også hellere at det er mig end dig, for at være ærlig, så vi er da enig om noget her!

Har I andre “en-køns-forældre” fået lige så dumme kommentarer med på vejen?

Ventetid

Pt. føler jeg at jeg ikke laver så meget andet.

Jeg venter på at resten af familien kommer hjem fordi det er røvsygt at være sygmeldt og sidde og glo Netflix hele dagen (jo, det er faktisk! Det er sjovt i et par uger – nu er vi ved det punkt hvor jeg er ved at tude).

Jeg venter på at manden får rigtig sommerferie så vi faktisk kan lave noget sammen.

Jeg venter på at familiebilen bliver lavet, for vi kan ikke alle 5 være i den lille bil og har derfor intet interessant foretaget os i to uger.

Jeg venter på at min nældefeber, som jeg fik ud af det blå i går da jeg beskar en håndfuld grene, forsvinder, for min allergi er meget slem så pt. er mit ene ben SÅ hævet, at selve området er på størrelse med min hånd og det er så ømt at jeg kapt kan støtte på benet.

Og så venter jeg nok mest spændt på, hvornår veniden går i fødsel, for jeg er vildt spændt på at se den lille! 😀

Om at få tvillinger #2

Sidste gang skrev jeg om vores oplevelse af at blive fortalt, at vi skulle have tvillinger (opsumeret – jeg var i komplet chok). Tænkte at jeg ville forsætte historien lidt for dem, der skulle være interesserede.

Vi overvejede at holde tæt med at der var to, men blev faktisk direkte spurgt af et vennepar (tror mest det var for sjov) om det var to – og det er fandme svært at holde masken, så vi måtte jo gå til bekendelse. Midt i Bilka.

Vi viste scanningsbillederne af “babyen” til venner og familie, og det var en blanding af ærlighed (“jeg aner ærligt talt ikke hvad der er hvad på babyen”) til ren glæde men uden at være helt med (“Eeeeej, er du gravid, tillykke! Sikke en fin baby”).

Min mor var så glad for endnu et barnebarn at hun ikke opdagede, at der stod “A” og “B” på billederne. Det var først da jeg sagde at “denne her baby er B” at hun kiggede lidt og kiggede… og så udbrød “ER DER TO!?”. Det skal lige siges at min mor elsker børn. Hun ville gladeligt passe fremmede menneskers børn hele dagen – så egne børnebørn er simpelthen Guds gave i hendes øjne.

De fleste søskende og venner kunne slet ikke se, at der var to (og helt ærligt, det er heller ikke nemt når de er på størrelse med Jellybeans) så det morede vi os rigtig meget med.

Da vi nåede langt nok hen valgte vi at få en kønsscanning. Op til da havde vi bedt folk om at gætte på kønnene, og ALLE gæt var pige/dreng og pige/pige – kun én gættede dreng/dreng og kun hun fik ret 😉
Vi var ligeglade, bare ungerne var sunde og raske. At være mor til 3 drenge er simpelthen noget af det skønneste i mit liv. Desværre er ikke alle lige så forstående over, at man kan “nøjes” med det samme køn; det havde vi desværre nogle problemer med med tilhørende dumme kommentarer, men det gad jeg sgu ikke finde mig i så alle blev oplyst om at de kunne glæde sig på vores vegne eller lukke numsi. Hormonella skal man altså ikke lægge sig ud med.

Egenligt var det antaget, at de var tveæggede, da de absolut intet delte i maven. Men da vi havde været et par timer på barselsgangen (efter en ret hård fødsel) kom der en JM ind, kiggede på babyerne og spurgte forsigtigt – “Kan I se hvem der er hvem?”. Og det kunne vi sådan set godt, men vi måtte give hende ret i at de så meget, meget ens ud. Og ingen andre end os kunne faktisk se forskel på dem. Så vi blev tilbudt en gratis test som vi takkede ja til. Det viste sig så at de faktisk er enæggede, bare af den “sjældne” slags hvor de intet deler. Hvilket jeg er super glad for da enæggede normalt ellers har en del problemer netop fordi de kan dele både sæk, moderkage og diverse.

I dag er de 21 måneder og det er lidt morsomt at tænke tilbage på da de var babyer og man ikke altid lige kunne se hvilket barn man holdte før man kiggede på den anden (så var det rigtig nemt). Der er indrømmet stadig tider hvor vi begge laver fejl – især bagfra er det svært og hvis de har overtøj på, da deres overtøj er ens.
Men ellers er der faktisk rigtig meget forskel – i forældrenes øjne. At mange andre ikke kan se forskel på dem kan vi slet, slet ikke forstå…